Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Unge Jens Je’en.
g 7
Skøndt hans Ryg var bøjet af Aarenes
Vægt, holdt han endnu Gardermaalet, og hans
strikkede blaa Uldhue, der aldrig blev taget af,
hverken ude eller inde, ragede med sin Top op
over alle andre Huer i Sognet. Han bar altid
en hvid Langkofte af Vadmel og en Taskevest
af bredstribet Drejl, begge med store
Tinknapper, Skind-Knæbukser, hvide Uldstrømper
og et Par Træsko saa store som smaa
Svinetrug. Hans Pande var lav, og hans Øjne
»
smaa; de havde ingen bestemt Farve og saa
aldrig i nogen bestemt Retning. Hans Mund
var utrolig stor, og hans Kæber var bredere
end hans Tindinger. Under Hagen bar han
et tyndt, stridt Skæg, der endnu havde bevaret
sit oprindelige rødgule Skær, mens det lange
tottede Haar, der hang ham ned ad Nakken,
forlængst var blevet hvidblakket:
Hvor gammel han var, vidste Ingen rigtigt,
ti Kirkebogen var brændt. Spurgte man ham
selv derom, saa svarede han: »Jæ æ lie douelt
saa gammel som Ane, for ded sa’ Præsten, da
vi hade Brølles.« — »Og hvor gammel var hun
den Gang?« spurgte man ham videre. »Ja, ded
vi’e jæ itte, e’eke, men den Gang, hun b!eu
begraued, sa’ Præsten, at hun justement va ed
halt Hundrede Oer — saa ka I sæl rejne yd,
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
