Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Unge Jens Je’en. g 7
»Jo, men ded æ saa vidtløuted, aa Enhver,
ka ju bliue sali ve sen Troul« — svarede Jens.
Lige saa lidt som han havde fortænkt eller
fortalt sig, saa lidt havde han forhastet sig
med at handle. Først da hans Kone laa for
Døden, og Doktoren tilfældigvis kørte forbi,
bad Jens ham se ind til den Syge. Han gjorde
saa, kom ud igen og var vred. »Det er for
silde!« — sagde han.
»Ja, ded tænkte jæ ju nok!« — sukkede
Jens Je’en.
»Hvorfor Fanden sendte Du da ikke Bud
efter mig?« — udbrød Lægen forbitret.
»Hæ—næ—æ, for — æ–Jæ veile ju
føst se, hvad ded bløv te,« — mente den
besindige Ægtemand. »Jæ ska sie vos: Ane,
hun plejer aa bliue saadan sy hvert Oer, men
hun plejer aldri aa døe a ed.«
»Nej, heller Dyrlæge, end Bondedoktor!«
— raabte Lægen rasende og kørte sin Vej.
Men det blev ikke den sidste Ærgrelse,
Jens Je’en forvoldte ham.
En Sommerdag kørte Sognefogdens Dreng
ned ad Overdrevsbakken med nogle
Mølle-slumper. Jens og Birte Klokkers kom just i
det samme fra Gangstien og vilde gaa over
Vejen neden for Bakken, men Jens snublede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
