Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8o
Unge Jens Je’en. g 7
Ge me en Skeffel a ded Tykke i den anden
Flaske. Ded æ mæjed skrappere.«
Syge Folk skal man føje. Birte gav ham
en god Træske fuld af den stærke Smørelse
og gned hans Ben med Miksturen.
Dagen efter kom Doktoren igen. Da
han hørte, hvad der var sket, slog han
Hænderne sammen. »Lever Bæstet endnu?«
spurgte han.
»Jov Kos!« svarede Birte. »Den ene
Skeffel gjorde lie saa godt i Maven, som tre
halle Pæle, sa’ Jens. Nu fejler han itte Noued,
e’ eke!«
»Men Benet? Hævelsen?« —
»Jov Bened ded kom se osse, da jæ hadde
gni’ed de ed Par Gange mæ ded Anned. Ded
va da nouen farli gou Meddecin!« —
»Hvad har man nu for alt sit Studium!« —
raabte Doktoren, og rev sig med begge Hænder
i Haaret af Ærgrelse. Den Kur glemte han
aldrig Jens Je’en. Men Jens glemte den heller
ikke. Hver Gang han siden blev syg — lige
meget om det var af Koldfeber, Gigt eller
Kolik — tog han sig en Skefuld af den samme
Medicin, og den hjalp altid.
Han var, som man ser, nær ved at være
»en klog Mand« — en lærd Mand blev han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
