Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Unge Jens Je’en.
g 7
Dig,« — sagde hans Ven Smeden. »Kaski’e
osse!« — svarede Jens Je’en. I Nabolaget var
der to Husmandsdøtre, som han kunde faa.
Den ene hed Inger og var en køn Pige; den
anden hed Ane og var skrutrygget. For Resten
var den Ene, som den Anden; ingen af dem
havde Penge, men gode Klæder havde de
begge, og af Indbo og Besætning ejede de
hver et Faar, der var sat paa Græs, og en
Bilæggerovn, der var ude i Leje. Da nu
Smeden, »der forstod sig paa di Dele,«
forsikrede ham, at der ikke var meget ved Ingers
Kakkelovn, mens Anes var saa god som ny,
og lige som støbt til hans Stue, saa tog han
Ane til Kone, for han kunde jo nok forstaa,
at »de sku’ saadan være.«
Hans Konfirmationshistorie var derimod
ganske morsom, derfor har jeg ogsaa gemt den
til sidst.
Jens havde i fire Aar gaaet til Præsten
og var fire Gange bleven vist ned. Hver Gang
dette Uheld indtraf, gav Faderen ham et
Livfuld Hug, og Moderen gik op og græd for
Præsten, men ingen af Delene hjalp. Der var
ikke Andet for, end at vente til ad Aare.
Nu stundede Paasken til igen. Den kom
silde det Aar, og Engene var allerede grønne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
