Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
Den sorte Kugle
savne Dig, men Embedspligter gaar jo for
Alt!«
Den var undertegnet af min Ven, Avditør
Brask, der forestod Gildet — men hvorledes
kom han til at sende mig en slig Epistel: Jo,
Fruen havde ladet vor skikkelige Anders
overbringe ham den Hilsen: at Herren bad Selskabet
undskylde sin Fraværelse, da han i Eftermiddag
maatte foretage sig en uopsættelig Rejse.
Det var et af de smaa Indfald, hvorpaa
Flora havde haft Privilegium i sit Hjem.
Grossereren kaldte dem Barnestreger, men jeg havde
af hans Eksempel lært, at dersom de blev
taalte, vilde de snart slaa en Streg over de
sidste Rester af min Selvstændighed.
Jeg gik derfor rolig, men meget alvorlig
ind i Dagligstuen, hvor jeg blev modtagen med
et Latterkor af Flora og alle Tanterne, der
ikke nok som kunde beundre hendes kostelige
Paafund. »Jeg vil nødig gøre Dig Bebrejdelser,
Flora, men Du har i Dag tilladt Dig Noget,
som jeg maa bede Dig vel vogte Dig for at
gentage. Du vil formodentlig svare mig, at
det er et uskyldigt lille Puds af det Slags, som
Du har spillet Din gamle Fader i Snesevis, og
som han aldrig har taget Dig ilde op. Det
Sidste véd jeg alt for godt er Tilfældet, men i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
