Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• 296
Den sorte Kugle.
hjertensgod, at det blot vilde koste mig et Par
venlige Ord at forsone hende.
Derpaa skulde det ikke komme an,
forsikrede jeg. Hendes Forseelse havde jeg
straks tilgivet, og jeg vilde haabe, at hun ved
nøjere Eftertanke maatte have indset, at jeg
Intet havde at bebrejde mig. Med den Besked
gik den Gamle ind til Flora, der »ikke befandt
sig vel,« og jeg gik ned i Havestuen for at
afvente hendes Komme.
Endelig viste den Gamle sig med Flora
ved Haanden, men efter dem fulgte alle seks
Tanter i højtideligt Optog. Om Flora endogsaa
virkelig havde indset sin Uret, vilde det
naturligvis have været hende umuligt at erkende det i
Overværelse af disse hendes Præstinder, der
saa ivrigt havde opfordret hende til at staa
paa sin Ret, og nu kun opmarscherede for at
være Vidner til, hvorlunde jeg ulden og
barfodet kom for at bede om Absolution. Det
følger af sig selv, at jeg var den Første, der
udrakte Haanden til Forsoning, og at det
egentlig ikke var Flora selv, men den Gamle,
der lagde hendes Haand i min. »Fader ønsker,
at det Hele skal være glemt, og da han
inde-staar for, at det ikke skal ske oftere, saa lad
os ikke tale mere derom!« — saaledes lød hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
