Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
igjennem. Sin første Digtsamling (1789) tilegnede
Zetlitz sin Velynder; han skrev Bruns Biografi,
medens denne endnu levede, og han sang et
Mindedigt over ham ved hans Død.
I 1780 blev Zetlitz dimitteret til Universitetet,
men vendte allerede Aaret efter igjen tilbage til
Norge. Han levede nu i to Aar i Nærheden af
Drammen som Huslærer hos Sorenskriver de
Stock-fleth, Forfatteren af «Heimatkomsten». Derefter
kom Zetlitz som Huslærer til en Kjøbmand i
Arendal, hvor han var i tre Aar. I 1786 reiste han til
sin Fødeby Stavanger, hvor han i to Aar levede af
Privatundervisning, og først i 1788 saa han sig
istand til igjen at tage tilbage til Kjøbenhavn, hvor
han nu tog Andeneksamen og Aaret efter theologisk
Embedseksamen. I 1790 blev Zetlitz personel
Kapellan hos Sognepræst Bull til Ly paa Jæderen, med
hvis Datter han var bleven forlovet; han giftede sig
Aaret efter. I Aaret 1800 blev han Sognepræst til
Vikedal og i 1811 til Hviteseid, hvor han døde
den 14de Januar 1821.
Allerede i 1781 skrev Zetlitz Digtet «En norsk
Vinter», der i omarbeidet Form blev optaget i hans
«Digtsamling iste Del», der udkom 1789. Et
andet beskrivende Digt, «Grevskabet «Karenslyst»,
udkom 1788 og blev ogsaa optaget i Samlingen af
1789. «Emnet til dette Digt,» siger Forfatteren i
Fortalen, «er en Plet Jord, hvis største Længde er
50 og hvis største Brede 15 Skriclt.» Beskrivelsen
gjaldt en liden 0 paa Lyststedet Malle nær
Stavanger, som Frøken Karen Ankerman Smith havde
opdyrket.
Den beskrivende Digtning var meget yndet af
de norske Digtere i Slutten af forrige Aarhundrede.
Tullin havde ført an, og Storm, Cl. Frimann,
Zetlitz og andre fulgte trolig efter. I 1798 skrev Zet-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
