Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han har ligesom Brun i rungende, skjønt ikke netop
saa vellykkede Nationalsange besunget Norges
Herlighed, han har ophøiet Nordmændenes Fortrin og
gode Egenskaber, han har lovprist Landets Frihed
og dets Odelsret og derunder faaet Anledning til
at hudflette andre Landes Adelsherredømme:
«Og du, min lykkelige Ven,
Som ingen Jorddrot plager,
Som udelt ta’r Velsignelsen,
Der modnes paa din Ager,
Held dig, din Odel stige ned
Til frie Børn i tusind Led.»
«Feudal-Systemets mangehaande stygge,
Naturens bedste Søn fornedrende
Ulykker flygted’ fra den milde Skygge,
Som Odelsret, det sande Frihedstræ,
Opelsket af den kloge Hakons Hænder,
Udbreded’ over Hakons Fødeland.»
«Held dig, som kan med egne Øxne pløie
Nedarvet Odelsjord, held dig, som kan
Det Brød, der krydres af din lette Møie,
I Tryghed æde, lykkelige Mand.»
Disse fire Linjer vender tilbage fire Gange i Slutten
af Digtet «En norsk Høst».
Zetlitz arbeidede, ligesom Brun og andre, for
at skaffe Norge et eget Universitet og større
national Selvstændighed paa forskjellige Omraader. Han
indtog, ligesom Brun, et udpræget norsk Standpunkt,
der i visse Tilfælde kom i et Modsætningsforhold
til, hvad man i Danmark fandt ønskeligt; med sit
aabne og ligefremme, noget uvorne Væsen gik han
paa med en Hensynsløshed og Ugenerthed, der
gjorde ham ilde likt hos Magthaverne i Kjøbenhavn.
Han var ikke i nogen synderlig Gunst og blev sent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
