Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og ikke for Captainen; (Herre Gud,
Et halvt Snees Aars indbundne Haar ei driver
En rigtig Gut fra Fødebygden ud)
Og nu Soldaten ei behøver længer
At spørge Obersten, om han maa faae
Det, hvortil selve Generalen trænger,
En vakker Kjelling og velskabte Smaae;
Nu maatte jeg omsonst med Møie lede
Om Klages Grund — og troe, han lever ei
Den Mand, som jeg for Alvor vilde bede:
Gaae Du min Stie, levn mig din brede Vei.
Jeg ingen Mand misunder, Kongen ikke, —
Hans Gaard er større, det er ogsaa Alt, —
Men ikke tryggere end min, og ikke
Saa let indløst, om den fra Ætten faldt.
Sund er jeg som en Fisk, min trange Bolig
Er tæt, mit Grandelag med mig tilfreds,
Min Dag er kort og sorgløs, Natten rolig,
Jeg lydes som en Lovbog i min Kreds,
I Bygden er jeg agtet, og jeg finder
En Ungdoms Ven saart hist snart* her igjen,
Der kjærlig mig om Barndoms Dage minder.
Som da min Dag, den endnu svinder hen
I lykkelig Enfoldighed og Glæder;
De Store ei misunde mig, fordi,
Indsluttede i trange qvalme Stæder,
De veed ei hvad det er at være fri;
Og veed ei hvad det er, saa glad at drikke
Sit eget 01 i trofast Vennelag;
Og paa sin vævre Børneklynge ikke
Kan see som jeg, og tænke paa sin Grav
Med Rolighed, og vide at den Møie,
De lide, ei forgjæves være skal,
Som jeg det veed. Min Sønnesøn skal pløie
Med Lyst den Ager, jeg fra Heden stjal.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
