Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som andre den krigerske Sangtone; men han
besang ogsaa, hvad der var sjeldnere, ligesaa hyppig
Fredens Gjerning, f. Eks. i «Til Freden» (Side 63)
0 g i Slutten af «Til Norge» (Side 19). I en af
sine Mindesange lovpriser han Fredens Konge, Olaf
Kyrre, og i Slutten af Digtet «En norsk Høst»
gaar han over til:
«At skildre Norges Held og Fredens Glæder.
Tag som jeg kan, o Fred! min Lovsang her!
Ja dine, Fred! er Høstens blide Dage,
Flyer Du, saa har selv Eden ingen Høst,
Men kommer Du velgjørende tilbage,
Saa grønnes Ørkner; Glædens muntre Røst
Blandt nøgne Klipper fødes; mørke Heder,
Naturens Stif børn, klæde sig i Grønt;
Sin Steenhob Uren slænger; hvis Du træder
Paa Mosen, saa bli’r selve Fennet*) skjønt.
Alt lever, trives under dine Vinger:
Du vækker, Flid og gavnlig Kunst opstaae
Af tvungne Søvn; Du Glæde med Dig bringer,
Og Du den Roe, de Lærde have maae
Til Grandskninger; og Du de rige Floder
Af Overdaad, som under Viisdoms Tvang
Bli’r Staters Vel, de skjønne Kunsters Moder,
Og Moder til den varme Digter-Sang.
Du klækker op de vise Folkefædre;
1 dine milde Skygger Frederik
(En Qvist, som skal sin skjønne Stamme hædre)
Groer frodigt. Kjær den unge Fyrste fik
Den skjønne Frihed; lagde Bondens Lænker,
Som dryppede af Trældoms Graad og Sveed,
(En svoren Fiende af hvad som krænker
•) De Steder i en Mose, som ere synderligen blode og dybe,
men dog noget langt andet end Søkke-Dynd.
(Digterens egen Anmærkning.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
