Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han nærmer sig, som, svøbt i Storme, bringer
Det vilde Hav de ukjærkomne Baand;
Som ryster Snee og Hagl fra frosne Vinger,
Og standser Elvens Løb med stærke Haand;
Han iler frem, og under tunge Fjed
Blir Dalen haard som Norges Marmorfjelde,
Han aander paa Naturens Yndighed,
Den segner hen, og sukker ved hans Vælde.
Taus Dalen er, ei høres Lærkens Toner,
Kun Ravnens hæse Skrig fra nøgne Skov,
Og hule Stød af vilde Aqviloner,
Og Ulves Brøl, som hige efter Rov;
Hvor, rasende ved skuffet Graadighed
Og Hunger, som i tomme Indvold brænder,
Den lodne Flok fra Klippen styrter ned
Og, graadigt Blik mod alle Kanter sender.
Vee den, som fød paa en af Brahes Dage, —
Dem Vanfred har udkaaret sig til Lyst —
Af Skjebnen dømt, skal dem i Møde drage, —
Tung er hans Færd, og Faren i hans Bryst
Anmelder sig med mørke Ahnelser;
Alt iler den snarvinget ham i Møde,
Nu naaer den ham — han kan ei undflye meer
Langt fra sin Slægt, og ubegrædt han døde. —
Dyb faldne Snee forhøier høie Fjelde,
Gjør Dalen slet, og Sletten Høien liig;
Sneebjerge ud mod trange Fjorde hælde, —
O! fra sin Pynt, naar de nedstyrte sig,
Hvor bruser da det ellers stille Sund
Med skummende og dovrehøie Bølger,
Som væltes frem, og blotte Havets Bund,
Og Døden dem i vaade Fodspoer følger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
