Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«ITør, Thorkild! hør din ømme Signes Tale,
«Smiil mod din Brud, see kjærlig op mod mig!
«Ak ingen Møe i alle Norges Dale
«Har elsket saa, som jeg har elsket dig!
«Men han er taus — o kunde Signes Død
«Fra Gravens Mørke kjøbe dig tilbage!
«O, at jeg maatte døe i Thorkilds Skjød,
«Og see hans Kummer, og den med mig tage!
Vanheldige! din Kummer og din Klage
Udsletter Tiden, de Fortrængtes Ven!
Fryd kalder nu din rørte Skjald tilbage,
Mig kalder glade Syn, mig Vinteren;
Skjønt var det Syn, den korte Vinterdag
Tilbød min Aand — og Natten, hvilken Scene!
Kun Skygger maler jeg — hvert Toneslag
Forraader den lavtsyngende Camæne.
Eensformig ei mit Norges Vinter kjeder;
Fra Klippens Top, hvor evig Vinter er,
Snarvinget Elv den spotter og bereder
Sin Vei imellem evig grønne Træer;
Did, troede jeg, er Vaaren flygtet hen,
Da Sommer svandt, og Høsten maatte vige,
End trodser den fra Granen Vinteren,
Og Indgreb gjør i Kjæmpens strænge Rige.
Snart troede jeg, at Vinteren ernærte
For Huldren, som det stolte Fjeld beboer,
Øm Elskovs Ild i sit forfrosne Hjerte,
Og mildere om hendes Bolig foer;
Der syntes mig, i første Ungdoms Aar,
Jeg Huldren saae og hendes Stemme hørte,
Med Granens Bar hun pryded lokket Haar,
Melodisk Luur i skjønne Haand hun førte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
