Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0 Du, som saae hans Færd blandt Norges Fjelde,
Min Landsmand, med det varme Normands Blod!
Dig gad jeg seet, naar bøiet ned af Ælde,
Din Isse hvid som Dovres, glad Du stod
Blandt Børnebørn, som ei hans Aasyn see,
Dig gad jeg hørt vor Fredriks Lov fremføre,
Gad seet hvor rørt, hvor varm, hvor blussende
Og videlystne de Dig vilde høre.
Fra høie Fjeld, nedad dets glatte Side
(Min Sang forbauser selv Forvovenhed)
Paa glatte Skie de kjække Normænd glide,
Og smilende de gaae i Farens Fjed;
1 Haanden er den trygge Styrestav,
I Bjørnens Skind de sig mod Kulden svøbe,
Hist bratte Hald —• der truer Død og Grav —
Ved heldigt Sving de Hald og Grav undløbe.
Hviil, Normænds Arv! hviil trygt bag Fredens Gjærde,
Og du, o! Herthas grøderige Dal;
Men brænde Baunerne, er Krig paa Færde,
Snart Ungdoms Leeg til Forsvar dannes skal;
Mod gløder i den unge Normands Barm,
Han flyver did, hvor Landets Nød ham kalder, —
Saa kold hans Egn, hans Følelse er varm,
Som Helt han strider og som Helt han falder.
Om nette Fod selv Norges Døttre spænde
De glatte Skie, og, stolt af Helte-Daad,
Fra høie Fjeld til dybe Dale rende,
Og trykte Luft udpresser sorgfri Graad;
Langt hviner Luften, og et Drev af Snee
Gaaer foran den bevingede Heltinde,
Som iler kjæk i Kamp med Karlene,
Og stundom kan fra disse Prisen vinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
