Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Elisa.
Elisa! Skjæbnens Gud har kjærlig bundet
Mit Livets Glæde o g dets Roe til dig. —
Jeg finder dig og jeg har Eden fundet;
Jeg savner dig, og alt er tomt om mig;
Du smiler, og jeg seer kun dig paa Jorden;
Dit Øie mørkt, og mørk er al Naturens Orden.
Tung er den Stund, som langt fra dig bortsukkes.
Træg slæber den sig frem og tom for Fryd;
Ilver Gnist af Glæde i min Barm udslukkes,
Min Sjæl opirres mod hver Glædskabs Lyd;
Jeg kalder Latter Synd og Glade Daarer,
Jeg kan kun føle tungt dit Savn, og fælde Taarer.
Men raskt som Lynet gyldne Timer ile
Min glade vellyst-drukne Sjæl forbi,
Naar dine milde Øine mod mig smile;
(Saa mægtig er, o Elskov! din Magie)
Fro glemmer jeg mig selv og taus tilbeder
Den Gud, som svøbte dig i milde Yndigheder.
Da er min stille Bøn til Altings Fader:
(Du er det ypperste af al hans Daad)
«Udslet, saafremt din Viisdom det tillader,
«Udslet ei disse Smiil ved nogen Graad;
«Nei munter, som en Foraars-Morgenrøde,
«Hun stedse smile mig et Himmerig i Møde.
Bag sorte Skye den gyldne Soel sig skjuler,
Og Tordner rulle over Hvælvingen;
Orkaner bryde frem fra Stormens Huler
Og Jorden zittrer under Himmelen.
Men Skyen driver bort, Orkanen hviler,
Og Solen frem igjen med dobbelt Klarhed smiler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
