Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun har Elisas skjønne Aand. Selv det
Tidt vækker i min Barm inddysset Smerte,
Som øges, da jeg kun gjengjelder slet
Et fuldt og varmt med deelt og lunkent Hjerte.
Nei, Vilhelm! nei, jeg har ei Trøst for dig,
]eg spaaer dig ikke blide Fremtidsdage.
Men Jorden skal ei være Himmerig,
Og Livet ei henjubles uden Klage.
I ømme Barm du har en mandig Sjæl,
Opmand dig, Broder! See ud over Tiden,
Der skal det gaae de Gode evig vel;
Der parres Sjæl med sig beslægtet Sjæl.
Der blev mit Hjerte let, min Kummer liden.
Ønsker.
(1806.)
IVIens Blod og Safter let i unge Aarer flyde,
Hver Time smiler mod vor glade Aand,
Erindring, Nydelse, og Haab da byde
Som tvende Gratier hinanden Haand,
Og alle Blomster paa vor Bane sprede,
Og alle gyde Nektar i vor Skaal,
Og mod de ringe Sorters korte Vrede
Indhyller Ungdoms Letsind os i Staal.
Naar Manddoms Aar vor Ungdoms Dag
fortrænger,
(Thi — ak! — vor Ungdom kun en Vaardag er.)
Plan knuser Plan, og Ønske Ønske sprænger,
Men Misheld driller Haabet lumsk, og leer.
S
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
