Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
formanende til mig: lad mig nu see, at Dri med Sagtmo-
dighed finder Dig deri. Og dog saaledes er det med os
Oliennesken Cii Hedning, og kun et Menneske, den eenfoldige
Vise i Oldtiden, klager over, ofte at have erfaret, at naar
han vilde fratage et Menneske een eller anden Taabelighed
for at bibringe ham en bedre Vide11, altsaa for at gjore vel
mod ham, at deri Anden da kunde lriive saa vred, at han,
som den Eenfoldige spogende siger i Alvor-, gjerne vilde vide
ham. Ak, og hvad har Giid ikke maattet erfare i de 6000
Aar, hvad erfarer han ikke hver Dag fra Morgen til Aften
med hvert eneste af disse Millioner OlienneskeU vi blive stim-
dom meest vrede, naar han vil gjore meest vel imod os.
Ia, hvis vi Mennesker i Sandhed vidste vort eget Vel, og i
dybeste Forstand i Sandhed vilde vort eget Vel, da be-
hovedes ingen Formaning til Sagtmodighed i dette Forhold-
Men vi Mennesker (hvo har ikke i egen Erfaring sandet det!)
vi ere dog i Forholdet til Gud som Borii. Og derfor be-
hoves Formaningen om Sagtmodighed i Forhold til at mod-
tage det Gode og det Fuldkomne — i den Greid er Llposteleii
forvisset om, at knn gode og fuldkomne Gaver komme ned
fra ham, deu evig Uforanderlige.
Forskjellige Synspunkter! Det blot Tlltenneskelige (hvad
jo Hedenskalret viser) taler mindre om Gud, og har over-
veiende Tillioielighed til sorgmodigt kun at ville tale om de
menneskelige Tinge- zoranderlighedz Llpostelei1 vil ene og alene
tale om Guds Uforanderlighed Saaledes med Olposteleri.
For ham er Tanken om Guds Uforanderlighed ene og alene
idel Troft, Fred, Glade, Salighed. Og dette er jo ogsaa
evig sandt- Men lader os ikke glemme, at det, at det er
sari for Apoiteleu, ligger i, at Llposteleii er Apostelen, at
han allerede længst havde i ubetinget Lydighed ganske givet
sig hen i Gud-I- llforanderlighed, at han ikke stod ved Be-
gyndelsen, men snarere ved Enden af Veieii, den trange, men
ogsaa den gode Vei, sorii han, forsagende Alt, havde valgt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
