Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kelig Styrelse har dog — selv om den ikke er stærk i
Troen — paa Embedsvegne Interesse for Kirken, dens
Ære og dens Gjerning. Men det er den lutherske Kirkes
store Svaghed, at den har bortgivet Myndigheden over
sig — for’ saa vidt den ydre Organisation angaar — til
den verdslige Statsmagt. Og en verdslig Styrelse vil jo
i en vantro Tidsalder være absolut imod enhver Udvidelse
af Kirkens Indflydelse; og selv naar Troen begynder at
vende tilbage, og Stemningen imod Troslivet ikke længere
er fjendtlig, kan den være saa optaget af sine egne For-
maal, at den ikke har Tid eller Kræfter til at sætte sig
dybere ind i Kirkens Tarv.
Saaledes har det jo netop været hos os. I den sidste
Menneskealder eller længere vil det neppe være rigtigt at
sige, at der i Samfundet har raadet en bestemt Uvillie
imod Christendom og Kirke; men den Maade, hvorpaa
baade Regjering og Rigsdag have behandlet Kirkens For-
hold, viser tilstrækkeligt, at Interesserne vare optagne andet-
steds. Paa enkelte Undtagelser nær vil man ikke finde
mange Spor til, at der fra Styrelsens Side er tænkt mere
indgaaende og effektivt over Kirkens Forhold — udover
det uundgaaelige at holde dens Virksomhed vedlige. Og
særlig, hvad Kirkens Arbejde i Kjøbenhavn angaar, synes
Kirkens Styrelse slet ikke at have følt sig kaldet til at
tænke dybere derover, før de sidste Aars Bevægelser fra
neden gav Stødet til den i 1890 nedsatte Kommission —
hvis Tanker dog hidtil ikke have mægtet at sætte Sagen
i Bevægelse.
En ganske særlig „Tankeløshed“, hvis skæbnesvangre
Følger knuge den kjøbenhavnske Kirkesag for bestandig,
maa det være tilladt at pege paa. Dengang Kjøbenhavns-
Fæstningsterrain overdroges af Staten til Kommunen, var
det vel ikke vanskeligt at forudse, hvorledes disse store
Arealer vilde — eller ialtfald kunde — blive bebyggede.
Og vilde det da have været for meget forlangt af Statens
Styrelse, som jo ogsaa er Kirkens, at den havde tænkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
