Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men man kommer ikke til Kirken som en udenforstaaende.
Man føler sig som hørende til Kirken og vil ved disse
Lejligheder have dens Velsignelse. Og paa den anden
Side staar Kirken heller ikke — hvor da ikke utilbørlig
Dorskhed har raadet i Kirkens Arbejde — overfor disse
Folk som fremmede. Kirken kommer til dem, naar de
ikke komme til den. Præsten kjender dem, og de ham,
og derigjennem udvikler der sig, selv om det hele Forhold
er slapt og aandløst eller endog uvilligt, en vis Følelse af,
at denne Mand er deres Præst.
Naar man lever i et Landsogn under aandelig Død,
kan man vel i Mismod synes, at her intet Baand, intet
Forhold er. Men man behøver blot at leve sig lidt længere
ind i Hovedstadens kirkelige Forhold, for at opdage, at
der alligevel endnu er meget, der bærer Forholdet i det
lille Landsogn. Og deri bestaar Nøden iKjøbenhavn:
det, der andre Steder i vort Land binder til Kirken og
bærer Forholdet til den, er for en Del allerede bristet og
for en Del stærkt i Færd med at svinde.
Pieteten overfor Kirken er vistnok ikke forsvun-
den endnu. Gud ske Lov, vi møde den tidt i vort Ar-
bejde, og paa den beror endnu Haabet for Kirken som
Samfundsmagt herinde. Nedarvet fra Slægt til Slægt sid-
der Pieteten vort Folk temmelig fast i Blodet. Og hvad
der gjør Sagen endnu lysere, er, at saa stor en Del af
Hovedstadens Befolkning er indvandret fra Landet*).
Men derfor kan det ikke nægtes, at denne kirkelige Pietet
er i Færd med at forsvinde under de nuværende Til-
stande.
Direkte arbejdes der jo med stor Kraft paa dens
Udryddelse ved en antichristelig og antikirkelig Agitation,
der har fuld Frihed til at gribe om sig i Massen og ofte
*) Efter Folketællingen i 1890 var af Byens 312,859 Indbyggere kun
160,630 fødte i Kjøbenhavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>