Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marken over og tilsaa Stykke for Stykke. Hvortil man
endnu kunde føje, at Præsten slet ikke er Sædemand
alene, men baade har et Arbejde, før der saas, med at
pløje Jorden, og efter Saaningen med at passe og, naar
det modnes, høste Marken.
Men det Billede, som Herren aabenbart anvender med
Forkjærlighed, og som ganske særligt passer paa Sogne-
præstens Gjerning, er Hyrdebilledet. „Apostle, Profeter,
Evangelister, Hyrder og Lærere“ — saaledes betegner
Paulus Kirkens Embeder (Eph. 4, 11), utvivlsomt saaledes
at de tre første Navne betegne dé for hele Kirken (eller
større Dele af den) virksomme Kræfter, medens de to
sidste betegne den uundværlige Kirkegjerning i den enkelte
Menighed. Og Lærergjerningen kan da naturligt nok ses
som en enkelt Side af Hyrdegjerningen.
Derfor er jo ogsaa Navnet Pastor (Hyrde) blevet
den almindelige Benævnelse for vore Præster. Jo større
og jo flere Gaver en Præst har, des mere velsignet er det
naturligvis; men den uundværlige Gave for Sognepræsten
er Hyidegaven, thi det er dertil, han væsentlig er.kaldet:
at vogle, samle, kalde tilbage, vejlede og nære Herrens
Hjord, de smaa og de store, de vildfarne og de troende,
ved Naadens Midler.
I Hyrdegjerningen ligger ogsaa, hvad jeg vilde kalde
det folkekirkelige Baand.
Vi, som leve i Folkekirken, tro jo paa Barnedaabens
og hele den folkekirkelige, Tilstands Berettigelse. Men da
der jo vitterlig i en Folkekirke er mange, som ikke ere
bundne til Herren ved en personlig levende Tro, maa vi
kunne give Svar paa det Spørgsmaal: hvor er det Baand,
som knytter disse Mennesker til Kirken? Katholikerne
vilde vel sige, at det laa i Kirkens Sakramenter, fordi de
tro, at disse virke „ex opere operato“, d. v. s. uden nogen
personlig Akt i Mennesket, alene ved Sakramenternes
objektive Kraft. Men efter vor evangeliske Kirkes Prin-
ciper maa Baandet være af personlig Art. Altsaa maa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
