Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den store Opgave at opdyrke de ukirkelige Egne er der
ingen Regel givet. De bestaaende Regulativer hævde i
Reglen kun Beboernes Ret til at vælge imellem Præsterne,
men berøre •ikke den anden Side: Præsternes Pligt over-
for disse.
Hvad er vel Grunden til denne paafaldende Mangel
paa Regel i dette Forhold?
Den rationalistiske Tankegang, som tidligere har her-
sket i vor Kirke, gik aabenbart ud fra, at Kirken og dens
Embedsmænd kun skulde være til Tjeneste for dem, der
selv maatte ville søge dem. Med andre Ord, den kirke-
lige Opdyrkning af Sognet faldt bort; Begyndelsen maatte
ske fra deres Side, som ønskede at nærme sig Kirken.
Og da var det jo ret naturligt, at Kirken, naar den evnede
det, tilbød Folk flere Præster til behageligt Valg. Deres
Arbejdsomraade vilde af sig selv falde ud fra hinanden,
idet enhver betjente dem, der søgte ham. Men her er i
Virkeligheden selve Grundtanken for Sognedelingen opgi-
givet, og Præsterne kunde lige saa godt praktisere frit
over hele Byen.
Denne Betragtning sidder endnu mange Mennesker
halvt ubevidst i Blodet, men den har ikke mere kirkelig
Ret end sin Moder Rationalismen. Den gamle kirkelige
Betragtning (som der da ogsaa er Rester af i Befolkningens
umiddelbare Tanker) er utvivlsomt den, at Sognepræsten
skulde være den egentlige Hyrde for Sognet, og Kapel-
lanen hans Medhjælper, som under større Forhold skulde
udføre forskjellige Sider af Arbejdet, der vilde overstige
hans Kræfter.
Men denne Betragtning lader sig slet ikke mere gjen-
nemføre i vore Dage, dels fordi alle Byens Sogne have
naaet en Størrelse, hvor der — særligt under vor Tids
Kirkefremmedhed — ikke mere er Tale om at kunne
kalde een Mand Hyrde for alle disse Tusinder, — dels
ogsaa fordi de residerende Kapellaner efterhaanden have"
faaet en saa udtalt selvstændig Stilling, at de ganske øve
Ussi ng: Kirkens Arbejde. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
