Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi have i det foregaaende set, at en Folkekirkes Ret
beror paa „det kirkelige Baand“, som er givet med
Sogneforholdet. Men just for dette kirkelige Baand er den
omtalte Ordning skjæbnesvanger. Paa Præsternes Side
just skulle have to eller flere; thi de kan meget godt deles, uden
at man derfor har nødig at frygte for, at vi behøve at bygge flere
Kirker. . .. Arbejdet sker i Almindelighed saa meget desto maadeli-
gere, jo flere Mennesker der ere satte til det, — og Præster ere
ogsaa Mennesker . . . Det er derfor just ikke altid Dovenskab af
de to, men Fejlen stikker undertiden i Indretningen selv, nemlig at
de just ere to, og den ene vil ikke komme den anden i Vejen, . .
og undertiden er Grunden ogsaa, at de stole paa hverandre og
mene, som sandt er, at de ikke behøve begge at spilde deres Tid
paa det, som een, og een ofte bedre og mere planmæssig kan
forrette . . . Jeg vil endda næsten forbigaa at tale om — skjønt
den Post ogsaa er af Vigtighed — hvorledes Forskjellighed i Lære-
maade, helst naar den er kjendelig afstikkende, . . . undertiden kan
anrette Forvirring og Forargelse nok i Menigheden . . . Hist og
her gjør den ene Præst Himmelvejen saa trang, at Medtjeneren,
som just tværtimod vil vise, at man dog med Fornøjelse kan
komme frem paa den, let gjør den for bred og magelig; denne
%
fordømmer f. Ex. endnu alle sandselige Forlystelser: Musik, Dans,
Spil, Komedie, Spøg o. s. v., med eet til Helvede; men let tænker
Kollegen ganske anderledes derom og siger og viser det offentlig,
men forarger just derved mange . . . Vor Kirketugt ligger i sidste
Aandedræt overalt, men hvor een Menighed har flere Præster, der er
den oftest længe siden død og begravet. — Og saa den anden
tungeste Steen! — hvo der kan, .skaffe den dog for Guds Skyld
snart af Vejen! — Uenigheden imellem Præsterne — pfui det Ord,
jeg maatte nedskrive! Synes det ikke, ligesom om man ret med al
mulig Flid havde villet opvække og underholde den? . . . Feil er
det at beskikke to til eet, men rasende galt er det at sætte dem
baade i Henseende til 4
Pligter og Rettigheder i saadant et Forhold
til hverandre, at der gives ikke alene bestandig Plads, men endog
bestandig let Anledning til at hidse og vedligeholde Uenigheden . . .
Det er saa bekjendt, at det er næsten blevet et almindeligt Ord-
sprog, at to Præster ved een Menighed saare sjælden ere i Læng-
den oprigtige Venner, om de ikke ere aabenbare Fjender . . .
Aldrig hørte man saadan almindelig Klage over Nabo-Præsters
Uenighed, som over deres, der staa i eet Embede sammen; thi her-"
til ligger Grunden virkelig i Indretningen selv.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
