Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Mand, hvis Billede vort Blad idag bringer,
har allerede længe hørt til vort Universitets
ypperste Prydelser, og dog staar han endnu først i
sin mest blomstrende Alder. Naar vi vil pege
paa, hvad vort Lands Videnskab har udrettet af
mere fremtrædende Betydning for den almindelig
europæiske Videnskabelighed, nævne vi dette Navn
blandt de første; der er vel neppe hos os for
Tiden nogen Universitetslærer, der mere end Bugge
har beriget sin Videnskab med skjønne Frugter, der
mere har brudt helt nye Baner paa forskjellige
Omraader; vi har vel heller ikke nu noget Navn,
der er kjendt i saa vide Kredse, og som har en
saa god Klang overalt i den videnskabelige Verden.
Elseus Sophus Bugge er født i Laurvik
den 5te Januar 1833, hvor Faderen, Alexander
B., var en anseet Kjøbmand. I Laurvik
gjennemgik B. den derværende Middelskole; da denne ej
kunde bringe sine Elever helt frem til Universitetet,
maatte han søge privat Dimission, og blev saa i
1848 Student, kun 15 Aar gammel; hans
Dimissor var senere Lektor og Rektor Joh. Friis.
Allerede tidlig havde Bugges sjeldne Begavelse
fundet sit Felt, og da han til Embedsstudium
valgte Filologien, kunde han i højere Grad, end
det falder i de Flestes Lod, følge et udpræget
naturligt Kald. En ung Mand med Bugges rent
videnskabelige Begejstring og Begavelse kunde
imidlertid naturligvis ikke indskrænke sig til
Examensstudiernes slagne Landevej; — fuld af Mod og
store Planer gav han sig strax ifærd med
Sprogvidenskabens store Spørgsmaal paa dens
forskjellige Felter. Temmelig snart fandt han dog i den
sammenlignende Lingvistik det rette Gebet for sine
Arbejder, og allerede ganske ung kunde han her
fremlægge smukke selvstændige Arbejder, der strax
henledede Opmærksomheden paa ham og vidnede
om det sikre og modne Standpunkt, han allerede
indtog som Forsker, som ogsaa om hans sjeldne
og lykkelige Begavelse. I 1851 trykkes i Langes
Tidsskrift for Videnskab og Literatur hans første
Afhandling („Om Consonantovergange i det norske
Folkesprog“). Allerede i det følgende Aar
indleverede han til Kuhn’s Zeitschrift für vergleichende
Sprachforschung en Afhandling: „Zur Erklärung
der oskischen Sprachdenkmäler“; i 1853 tryktes
sammesteds af ham en anden Afhandling:
„Umbrisches“. I disse Arbejder leverede den neppe
20-aarige Bugge de værdifuldeste Bidrag til
Behandlingen af disse olditaliske, med Latinen
nærbeslægtede, Sprogarter, hvis Studium netop for
Alvor var begyndt; specielt var de umbriske
Sproglevninger ganske nylig for første Gang gjort fuldt
tilgjængelige for Videnskaben ved det epokegjørende
Værk af Kirchhoff og Aufrecht: „Die Umbrischen
Sprachdenkmäler“; til dette Værk leverede nu
Bugge i den anden af de ovennævnte
Afhandlinger en Række værdifulde Tillæg og Berigtigelser.
Under sine Studier ved Universitetet herhjemme
hørte Bugge foruden Lærerne i klassisk Filologi
ogsaa især Munch og Keyser; ved disses
Forelæsninger over vort gamle Sprog og vor gamle
Literatur var han en af deres ivrigste Disciple,
og kom til at staa i et nært Forhold til begge
disse vore saa højtfortjente Lærde. I 1857 tog
B. den filologiske Examen, og i det følgende Aar
tiltraadte han med Stipendium en Udenlandsrejse,
paa hvilken han i længere Tid opholdt sig i
Kjøbenhavn, hvor han hørte Westergaards
Forelæsninger over Sanskrit, og hvor han kom til at staa
i et nært Forhold til den berømte Madvig. Paa
Rejsen var han ogsaa en lang Tid i Berlin, hvor
han især hørte Sanskritologen Weber og
Stormesteren paa den germaniske Sprogforsknings
Omraade, Jacob Grimm. I 1859 blev han, endnu
førend han vendte hjem, Universitets-Stipendiat i
indoeuropæisk Sprogvidenskab og Sanskrit. I 1864
blev han udnævnt til extraordinær Lektor i
sammenlignende indoeuropæisk Sprogvidenskab og
Oldnorsk; den ydre Foranledning blev givet, idet
Bugge var nær ved at benytte en Lejlighed, som
tilbød sig, til at opnaa en Professorstilling i
nordiske Sprog ved et af Broderlandets Universiteter
(Lund); men da greb det akademiske Kollegium
Sagen an med Energi og udvirkede en kongelig
Resolution, hvorved det nævnte extraordinære
Embede oprettedes for ham herhjemme, og hvorved
altsaa lykkeligvis hans sjeldne Evner og
Arbejdskraft bevaredes for Fædrelandets Videnskabelighed
og for vort eget Universitet. I 1866 gik han fra
Lektor over til Professor.
Vi skal her forsøge at give en Udsigt over
Bugges videnskabelige Virksomhed og hans literære
Arbejder paa de forskjellige Punkter af det store
Omraade, som hans Forskninger har strakt sig
over. Denne Udsigt kan imidlertid her kun blive
temmelig kort; vi maa indskrænke os til at omtale
det Væsentligste.[1]
B.s første literære Arbeide var som anført
en Afhandling i germanisk Sprogvidenskab; paa
dette Omraade har han vedblivende arbejdet og
leveret en Mængde fortrinlige Afhandlinger som
Resultater af sine Forskninger. Det er ikke blot
vort eget ældre Sprog, som han har behandlet;
ogsaa om andre gammel-germaniske Sprog har
han skrevet, saaledes om gothisk, oldhøjtydsk og især
angelsaksisk; i flere Arbejder har han her belyst
hidtil dunkle eller fejlagtige Ord og Steder i
Beowulfdigtet og andre oldengelske Sproglevninger.
Men vort eget gamle Sprog og vor gamle
Literatur har dog især været Gjenstand for hans
Studier. Allerede under sit Ophold i Kjøbenhavn i
1858 gjennemgik han Haandskrifterne til det
mærkeligste Værk i vor gamle Literatur, Sæmunds eller
den ældre Edda, og i 1867 udkom hans Udgave
af denne mærkelige Samling af mythisk-heroiske
gamle Digte: Norrœn fornkvæði. Denne Bugges
Udgave er nu Hovedudgaven, og i dens udførlige
Fortale har B. endelig løst Spørgsmaalene med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
