Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_
a
4 32 JACK LONDON
og fremmed. Jeg stod stille, skrækslagen. Saa raabte Ulf Larsen
fra Hytten:
»Grib Hold i noget, De — Hump!«
Men det var for sent. Jeg sprang hen imod Rigningen for
at klynge mig fast, men blev mødt af den nedfaldende Vandmur.
Hvad der derefter skete, var højst forvirrende. Jeg var under
Vandet. Minc Fødder gled bort under mig, og jeg tumlede om
og blev kastet frem og tilbage. Adskillige Gange stødte jeg mod
noget haardt, og engang fik jeg et forfærdeligt Slag paa højre
Knæ. Saa syntes Vandet pludseligt at svinde bort, og jeg
indaandede igen den friske Luft. Jeg var bleven kastet ind imod
Kabyssen, omkring Midiskibsruffet og helt over i Spygatterne
paa Læsiden. Smerten i Knæet var lige ved at faa mig til at
skrige. Jeg kunde ikke træde paa Benet, eller i alt Fald troede
jeg ikke, jeg kunde; jeg var sikker paa, at Benet var brækket.
N Men Kokken var efter mig og raabte fra Kabysdøren:
| »Naa, du! Lad det nu ikke vare hele Natten! Hvor er
TeW potten? Skyllet over Bord? Det var ikke mere end billigt, om
| vi knækkede Halsen paa dig!«
’ H Jeg nazede efter megen Anstrængelse at komme paa Benene.
! Den store Tepoite holdt jeg endnu i Haanden. Jeg humpede
hen til Kabyssen og rakte ham den. Men han skummede af
Harme, virkelig eller paataget.
»Gud forbande mig, om ikke du er en Slup. Gad vide,
hvad du i det hele duer til, Hæ? Hvad duer du til? Kan ikke
engang hære en Smule Te uden at spilde den. — Og hvad
snøfter du for?« udbrød han i fornyet Raseri. »Slaaet sit lille
Ben, naturligvis, Mors stakkels Dreng.«
Jeg snøftede ikke, skønt mit Ansigt maaske nok var stærkt
fortrukket af Smerte. Men jeg opbød al min Standhaftighed og
stolprede fra Kabys til Kahyt og fra Kahyt til Kabys uden
videre Uheld. To Ting havde jeg opnazet ved mit
Ulykkestilfælde: at faa en beskadiget Knæskal, som voldte mig Maaneders
Lidelse, og Navnet »Hump«, som Ulf Larsen havde raabt til
mig fra Hytten. Fra den Tid blev jeg tiltalt med det Navn
baade for og agter, indtil det gik ind i min egen Bevidsthed,
saa at jeg tænkte paa mig selv som Hump, som om jeg var
Hump og aldrig havde haft andet Navn.
Det var ingen let Sag at gøre Tjeneste ved Bordet i
Kahyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
