Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 JACK LONDON
drede Yards borte? Og samme Aar slog han en Mand ihjel
med sin knyttede Næve. Ja, Kammerat, slog ham ihjel,
smadrede Hovedet paa ham som en Æggeskal. Og var det ikke
Guvernøren af Øen Kura og Politiinspektøren, japanesiske
Genilemen, Kammerat, og kom de ikke om Bord paa »Ghost«
tilligemed deres Fruer — smaa bilte, pæne Væspner, som man ser
dem malet paa Vifter. Og lod han ikke, ligesom ved et Uheld,
de io Ægtemænd blive lilbage i deres Sampan? Og satte han
ikke de stakkels smaa Damer i Land paa den anden Side af
Øen en Uge senere, saa de maatte vandre over Bjærgene paa
deres Straasandaler, som ikke kunde hænge sammen en Mii?
Ved jeg del ikke? Det er det Dyr, han er, denne Ulf Larsen —
det store Dyr i Johannes Aabenbaring! Og det tager ogsaa en
Ende med Forskrækkelse. Men jeg har ingen Ting sagt, husk
det! Ikke et Ord har jeg hvisket; Ihi gamle fede Louis vil
overJeve Farten, om saa alle I andre gaar i Fiskene.«
»Ulf Larsen!« pustede han det ud lidt efter. »Læg Mærke
til Ordet, hører I! Ulv — det er, hvad han er. Han er ikke
ondsindet som nogle Mennesker. Det er det, at han intet Hjerte
har. Ulv, netop Ulv, det er, hvad han er. Han bærer sit Navn
med Rettel«
»Men naar han er saa vel kendt for det, han er, hvordan
kan han saa faa Mænd til at gaa om Bord hos sig?« spurgte jeg.
»Hvordan faar man Mennesker til at gøre noget som helst
paa Guds Jord og Hav?« spurgte Louis med keltisk Fyrighed.
»Vilde jeg ’a været om Bord, hvis jeg ikke ’ade været fuld som
et Svin, da jeg skrev under? Der er dem, der ikke kan sejle
med bedre Folk, og dem, der ingen Ting vidste. Men det skal
nok komme, det skal nok komme, saa de vil komme til at
fortryde, at de blev født. Jeg kunde græde for dem, de stakkels
Fyre, naar ikke jeg havde nok at gøre med at tænke paa
stakkels gamle Louis og de Besværligheder, der venter ham. — Men
jeg ’ar ingen Ting sagt, vil I huske det, ikke en Stavelse.«
»De Jægere er de værste Banditter,« brød han løs igen.
»Men vent bare! Han skal nok ordne dem. Han skal nok lære
dem Gudsfrygt, skal han. Der er nu min Jæger, Horner. Saa
slille at se til, saa lavmælet, at man skulde tro, Smør ikke kunde
smelte i Munden paa ham. Dræbte han ikke sin Baadstyrer i
Fjor? Et Ulykkestilfælde, hed det sig; men jeg traf Roeren i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
