Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 JACK LONDON
OTTENDE KAPITEL.
Stundom synes jeg, Ulf Larsen er gal. Til andre Tider staar
han for mig som en stor Mand, et mislykket Geni. Endelig er
det min Overbevisning, at han er en sand primitiv Type, født
Aartusinder for sent — en Anakronisme i vor Tid med den
kulminerende Civilisation. Han indtager til visse en Særstilling,
og han er en meget ensom Mand. Der er ingen Beslægtethed
mellem ham og de andre Mænd om Bord. Hans frygtelige
Manddomskraft og aandelige Styrke stiller ham for sig selv.
De forekommer ham at være Børn; endogsaa Jægerne betragter
han saaledes; og som Børn behandler. han dem, nedlader sig til
deres Standpunkt og leger med dem, som et Menneske leger med
Hundehvalpe. Ellers undersøger han dem med en
Vivisektionists grusomme Haand, krammer omkring i deres mentale
Virkefelt og undersøger deres Sjæle, som om han derved haabede
at lære, hvad Materiale en Menneskesjæl er lavet af.
Jeg har set ham Snese af Gange sidde ved Bordet og
fornærme denne eller hin Jæger, tilsyneladende ganske ligegyldig,
men i Virkeligheden stærkt interesseret, idet han fulgte deres
Bevægelser, deres Svar eller deres Smaaraserier med en
Opmærksomhed, der næsten forekom mig latterlig, jeg der stod
dér som den Tilskuer, der forstod det hele. Hvad hans egne
Vredesanfald angaar, er jeg overbevist om, at de ikke er
virkelige, at de undertiden er Eksperimenter, men at de for det meste
er Følge af en tillært Optræden, som han har fundet
formaalstjenlig at anlægge overfor sine Medmennesker. Jeg ved, at jeg
— muligvis med Unditagelse af den Gang med den døde
Styrmand — ikke har set ham rigtig vred. Heller ikke ønsker jeg
at se ham i virkelig Raseri, under hvilket al hans Styrke
lægges for Dagen.
Medens jeg taler om hans Indfald, skal jeg fortælle,
hvorledes det gik Thomas Mugridge i Kahytten, og samtidig
fuldstændiggøre Meddelelsen om et Tilfælde, jeg har berørt et Par
Gange før. En Dag lige over Middag, som jeg netop var færdig
med min Opvaskning, kom UIf Larsen og Thomas Mugridge
ned ad Kahyistrappen. Ellers plejede Kokken ikke at komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
