Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 JACK LONDON
tighed. Han havde Ret; han vidste, han havde Ret; og han
overvandt sin Frygt. Han vilde dø for Retten, hvis det behøvedes;
han vilde være sand mod sig selv, oprigtig overfor sin egen Sjæl.
Og heri tegnede sig Aandens Sejr over Kødet, Ubestikkeligheden
og Storheden hos den Sjæl, som ikke lader sig tvinge, men hæver
sig over Tid, Rum og Materie med en Sikkerhed og
Uovervindelighed, som ikke er avlet af andet end Evighed og Udødelighed.
Men tilbage til selve Begivenheden. Jeg lagde, som sagt,
Mærke til det ængstelige Udtryk i Johnsons Øjne, men troede,
det kom af Mandens medfødte Skyhed og Forlegenhed.
Styrmanden, Johansen, stod nogle Fod fra ham, og i godt og vel
tre Yards Afstand sad Ulf Larsen paa en af de bevægelige
Kahytsstole. Der blev en kort Pause, efter at jeg havde lukket
Døren. Den blev brudt af Ulf Larsen.
»Yonson,« begyndte han.
»Mit Navn er Johnson, Kaptain,« rettede Matrosen kækt.
»Vel, Johnson, da for F. . . ! Kan du gætie, hvorfor jeg
har sendt Bud efter dig?«
»Ja og nej, Kaptain,« kom det langsomme Svar, »Mit
Arbejde er vel gjort. Styrmanden ved det, og De ved det,
Kaptain. Derfor kan det ikke være Klage over mig.«
»Og er det det hele?« spurgte Ulf Larsen; Stemmen var blød
og lav, med en Lyd som en Kat, der snurrer.
»Jeg ved, De har noget imod mig,« vedblev Johnson med
sin uforanderlige og tunge Langsomhed. »De kan ikke lide mig.
De — De —«
»Bliv ved,« tilskyndede Ulf Larsen. »Vær bare ikke bange
for mine Følelser.«
»Jeg er ikke bange,« svarede han rask, idet Vreden blussede
op i hans solbrændte Ansigt. »Naar jeg ikke taler hurtigt, saa
er det, fordi jeg ikke har været borte fra det gamle Land saa
længe som De. De kan ikke lide mig, fordi jeg er for meget
af en Mand; det er Grunden, Kaptain.«
»Du er for meget af en Mand til at indordne dig under
Skibets Disciplin, om det er det, du mener, og om du ved, hvad
jeg mener.«
»Jeg forstaar Engelsk, og jeg ved, hvad De mener, Kaptain,«
svarede Johnson og blev endnu rødere ved Hentydningen til
hans Forstanelse af det engelske Sprog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
