Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 91
var begge to om ham. De slog ham med Næverne, sparkede
ham med deres svære Sko, slog ham ned og rejste ham op for
at slaa ham ned. Det blev sort for hans Øjne, saa han intet
kunde se. Blodet flød fra hans Øren, Næse og Mund og
forvandlede Kahytten til et Slagterhus. Og da han ikke længere
kunde rejse sig, vedblev de fremdeles at slaa og sparke ham,
hvor han laa.
»Sagte, Johansen, sagtel« sagde Ulf Larsen endelig.
Men det Dyr til Styrmand var ikke til at standse, og Ulf
Larsen blev nødt til at feje ham til Side med et Strøg af Baghaanden,
tilsynende ganske blidt, men stærkt nok til at kaste Johansen
mod Panelvæggen, som hans Hoved ramte med et Rabalder.
Han faldt om, halvt bevidstløs, og trak Vejret dybt.
»Slaa Dørene op, Hump!« lød det til mig.
Jeg adlød, og de to Umennesker tog den bevidstløse Mand
som en Sæk Affald, hev ham op ad Trappen, gennem den smalle
Døraabning og ud paa Dækket. Blodet fra hans Næse sprøjtede
frem og flød som en rød Strøm hen over Rorgængerens Fødder,
og Rorgængeren var ingen anden end hans Baadfælle Louis.
Men Louis passede sit Hjul og stirrede ufravendt ind i
Nathuset.
Anderledes gik det med Georg Leach, den tidligere
Kahytsdreng. Der var absolut intet for eller agter, der kunde have
overrasket os mere end hans Optræden. Det var ham, som uden
Ordre kom hen til Ruffet og trak Johnson forud, hvor han gav
sig til at behandle hans Saar saa godt, han formaaede, og gøre
alt for at hjælpe ham. Johnson som Johnson var ukendelig.
Og ikke blot det; thi hans Træk var ganske ukendelige som
menneskelige Træk; saa opsvulmede og forslaaede var de blevne
i de faa Minutter, der var gaaet, siden Johnson gik ned i
Kahytten.
Men det var Leach, jeg vilde tale om. Da jeg var bleven
færdig med at gøre rent i Kahytten, havde han taget sig af
Johnson. Jeg var kommen op paa Dækket for at trække frisk Luft
og for at prøve paa at faa min stærkt medtagne Nerver lidt i
Ro. Ulf Larsen røg sin Cigar og stod og undersøgte det
Patentloggeapparat, som sædvanligvis var paa Slæb fra Agterstavnen,
men som af en eller anden Grund var bleven halet ind. Pludselig
naaede Leaches Stemme mit Øre. Den var anspændt og hæs af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
