Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 93
Hvert Øjeblik ventede jeg, og alle ventede ,at han vilde fare
paa den unge Mand og dræbe ham. Men saaledes var hans
Lune ikke. Hans Cigar gik ud, og han vedblev at stirre paa
ham, tavs og undersøgende.
Leach havde arbejdet sig op til en sand Ekstase af
afmægtigt Raseri. ]
»Svin! Svin! Svinl« gentog han af sine Lungers fulde Kraft.
»Hvorfor kommer De ikke ned og dræber mig, Morder? Gør
det bare! Jeg er ikke bange! Der er ingen, som formener Dem
det! Forbandet hellere død og udenfor Deres Rækkevidde end
levende og i Deres Kløer! Kom an, Kujon! Dræb mig! Dræb
mig! Dræb mig!«
Det var paa det Tidspunkt, at Thomas Mugridge kom frem
paa Scenen. Han havde lyttet ved Kabysdøren, men nærmede
sig nu, tilsyneladende for at kaste noget Affald ud, men i
Virkeligheden for at se Leach blive slaaet ihjel. Han smiskede fedtet
til Ulf Larsen, der imidlertid ikke syntes at se ham. Men
»Cockney« var ikke undselig. Han vendte sig mod Leach og sagde:
»Saadan Tale! Rystendes!«
Leaches Vrede var ikke længere afmægtig. Her var der
endelig noget at tage fat paa. Det var første Gang, »Cockney« havde
vist sig paa Dækket uden Kniv, siden han flængede Leach.
Ordene var ham næppe ude af Munden, førend Leach slog ham
ned. Tre Gange sprang han op og arbejdede for at naa
Kabyssen, og tre Gange blev han kastet mod Dækket.
»Aa, Gud!« raabte han. »Hjælp, Hjælp! Tag ’am væk, tag
’am vækl«
Jægerne lo af bare Lettelse. Tragedien var ovre; nu
begyndte Farcen. Søfolkene samlede sig nu kækt agter, grinende
og fnisende, for at se den forhadte »Cockney« faa sin
Afbankning. Og selv jeg følte det hoppe i mig af Fryd. Jeg tilstaar, at
jeg glædede mig ved den Behandling, Leach gav Thomas
Mugridge, skønt den var næsten lige saa frygtelig som den, Mugridge
havde skaffet Johnson. Men Udtrykket i Ulf Larsens Ansigt
forandredes ikke. Han forandrede heller ikke Stilling, men
vedblev at stirre ned paa dem med stor Opmærksomhed. Trods sin
Vished syntes det dog, som han iagttog Livets Spil og Bevægelse
i Haab om at erfare noget mere om det, i dets galeste
Trækminger at opdage et Noget, som hidtil havde undgaaet hans
Op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
