Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 JACK LONDON
»Venter, at hele Helvede bryder løs!« instruerede han mig.
»Men bryd Dem ikke om det! De maa gøre Deres Part og lade
Kokken staa parai ved Fokkestødet.«
Jeg banede mig Vej frem; men det var omtrent ligyldigt,
til hvad Side jeg gik, for Rælingen til Luvart syntes at være
under Vand lige saa tit som Lærælingen. Da jeg havde givet
Thomas Mugridge Instrukser, klavrede jeg nogle faa Fod op i
Forrigningen. Baaden var nu meget nær, og jeg kunde
tydelig se, at den laa med Stævnen lige i Vinden og drev med Mast
og Sejl, der var kastet over Bord for at tjene som Anker. De
tre Mænd øste. Hvert Bølgebjærg tog dem ud af Syne, medens
jeg ventede ængsteligt og frygtede for, at de aldrig vilde komme
til Syne igen. Baaden kunde i et Nu skyde gennem en
skummende Bølgekam med Boven pegende mod Himlen, saa jeg
kunde se hele den vaade, mørke Bund, indtil den syntes at staa
paa Enden. Et Øjeblik saa jeg de tre Mand, der øste i vanvittig
Skynding. Saa kunde Baaden styrte forover og falde ned i den
gabende Dal og hele Sidelængden kom til Syne med
Agterstævnen næsten lige i Vejret. Det var et Mirakel, at den kom op
igen.
»Ghost« forandrede pludselig Kurs og holdt væk, og det gik
igennem mig som et Stød, at Ulf Larsen var ved at opgive
Redningen som umulig. Men saa forstod jeg, at han forberedte sig
til at lægge bi, og sprang ned paa Dækket for at være rede. Vi
havde nu Vinden lige agterind og Baaden tværs af os. Jeg følte
en brat Standsning af Pres og Fart, en hurtig drejende
Bevægelse, og vi gik ret over imod Vinden.
Idet vi opnaaede en ret Vinkel paa Søen, fik vi Vindens fulde
Styrke imod os (vi havde hidtil løbet bort fra den). Uheldigvis
vendte jeg Ansigtet lige imod den. Den stod som en Mur imod
mig og fyldte mine Lunger med mere Luft, end jeg kunde
udaande. Og idet jeg var lige ved at kvæles, og »Ghost« svingede
et Øjeblik, saa jeg en vældig Sø rejse sig højt over mit Hoved.
Jeg vendte mig til Siden, trak Vejret og saa igen. Bølgen gik
over »Ghost«, og jeg saa lige op i den. Et Solglimt strøg den
øverste Kant, og jeg saa noget halvgennemsigtigt grønt med en
mælkeagtigt Skumkant.
Saa slog den ned; Pandemonium brød løs; alt skete i et
Nu. Jeg fik et knusende, bedøvende Slag, ikke paa noget
be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
