Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
|
e
136 JACK LONDON
ningenes Side, og det kunde følgelig aldrig falde ham ind at
sende mig op og holde Udkig.
Vinden var gunstig, og man skulde tro, at det var som at
søge efter en Naal i en Høstak at søge efter den lille Baad i
den blaa Uendelighed. Men han lod »Ghost« gøre sit Bedste,
for at vi kunde komme ind mellem de Flygtende og Land, og
da det var opnaaet, krydsede han frem og tilbage, overtydet om,
at han saaledes paa et eller andet Tidspunkt maatte komme til
at ramme deres Kurs.
Den tredje Dags Morgen ved Ottetiden raabte Smoke oppe
fra Masten, at der var en Baad i Sigte. Alle Mand for hen til
Rælingen. Det blæste fra Vest med Udsigt til mere Vind. Og
der, til Luvart, mod den opgaaende Sol, var der en sort Plet,
der snart forsvandt og snart igen kom til Syne.
Vi brasede firkant og tog Retning efter den. Mit Hjerte
var tungt som Bly. Jeg forestillede mig, hvor ondt det vilde
gøre mig at se Johnson og Leach om Bord igen, og medens
jeg saa ind i Ulf Larsens Øjne med det triumferende Blik, følte
jeg en næsten uimodstaaelig Lyst til at kaste mig over ham.
Saa medtagne var mine Nerver ved Tanken om, hvad der
forestod de to Sømænd, at jeg maa have mistet al Omtanke. Jeg
ved, at jeg i min omtaagede Tilstand maa have ladet mig glide
ned paa »Mellemdækket«, og at jeg var lige ved at gaa op
paa Dækket med en ladt Bøsse i Haanden, da jeg hørte det
forbavsende Udraab:
»Der er fem Mennesker i Baaden!«
Jeg støttede mig, svag og skælvende, til Trappen, medens
andre kom til og bekræftede Smokes lagttagelse. Mine Knæ
skælvede under mig; jeg sank ned paa Trappen, med genvunden
Fatning, men overvældet og rystet ved Bevidstheden om, hvad
jeg havde været saa nær ved at gøre. Jeg følte mig imidlertid
meget taknemmelig, idet jeg anbragte Bøssen paa dens Plads
og sneg mig op paa Dækket.
Ingen havde bemærket min Fraværelse. Baaden var nu saa
nær, at vi kunde se, den var større end nogen af Sælbaadene
og af en anden Type. Efterhaanden som vi nærmede os, blev
Sejlene taget ind. Aarerne kom frem, og Folkene i Baaden
ventede paa, at vi skulde lægge bi og tage dem om Bord.
Smoke, som var kommen ned og nu stod ved Siden af mig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
