Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, z
138 JACK LONDON
fat paa det. Og se, hvad de kan gøre for at hjælpe paa det
Ansigt. Det er slemt medtaget af Sol og Vind.«
Han drejede sig brat til Siden og gav sig til at forhøre de
nye Mænd.
Jeg følte mig saa underlig bange og ubehjælpsom overfor
denne Dame, som jeg ledsagede agter. Jeg syntes, at jeg for
førsie Gang rigtig fattede, hvilken fin, skrøbelig Skabning en
Kvinde er, og idet jeg tog hendes Arm for at hjælpe hende ned
ad Kahytstrappen, studsede jeg ved at føle, hvor fin og blød
den var. Hun var i Virkeligheden ogsaa en usædvanlig slank,
fintbygget Kvinde, men hun forekom mig saa ætherisk fin og
skrøbelig, at jeg var forberedt paa, at hendes Arm vilde knuses
under mit Greb. Dette er en oprigtig Bekendelse af mit første
Indtryk — efter saa lang Tids Forløb — af. Kvinder i
Almindelighed og Maud Brewster i Særdeleshed.
»Det er virkelig ikke nødvendigt at gøre nogen ekstra
Ulejlighed for mig,« protesterede hun, da jeg havde anbragt hende
i Ulf Larsens Lænestol, som jeg hurtigt trak ind fra hans Kahyt.
»Mændene ventede at se Land, hvad Øjeblik det skulde være,
og vi maa jo kunne naa ind inden Aften. Tror De ikke ogsaa?«
Hendes troskyldige ;Tillid til den nærforestaaende Fremtid
gjorde mig betænkelig. Hvorledes kunde jeg forklare hende
Stillingen og fortælle hende om den mærkelige Mand, som jeg
havde været Maaneder om at lære at kende? Alligevel svarede
jeg hende i saa nøje Overensstemmelse med Sandheden, som
jeg kunde.
»Hvis det var enhver anden Kaptain, saa antager jeg nok,
at De kunde være i Land i Yokohama i Morgen. Men vor
Kaptain er en mærkelig Mand, og jeg maa bede Dem om at være
belavet paa hvadsomhelst. Forstaar De mig? — Paa
hvadsomhelst!«
»Jeg — jeg maa tilstaa, at jeg ikke rigtig forstaar Dem,«
sagde hun tøvende med et uroligt, men ikke synderlig
ængsteligt, Udtryk i Øjnene. »Eller er det en fejl Opfattelse af mig,
at skibbrudne Folk altid plejer at kunne gøre Regning paa den
største Inødekommenhed? Det her er jo kun en ringe Ting, da
vi i Forvejen er saa nær ved Land.«
»Jeg ved det, oprigtig talt, ikke,« fik jeg med nogen Besvær
fremstammet. »Men jeg vilde blot forberede Dem paa det
vær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
