Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
É
140 JACK LONDON
ind i Køjen ved et pludseligt Stød af Skonnerten. Hun vaagnede,
smilede søvnigt og var borte igen; og jeg forlod hende, dækket
af et Par gode Tæpper og med Hovedet hvilende paa en Pude,
som jeg havde taget fra Ulf Larsens Køje.
NIENDE KAPITEL.
Jeg kom op paa Dækket og saa »Ghost« lægge om paa
Bagbords Halse og skære ind til Luvart af et velkendt, tæthalet
Sprydsejl forved os. Alle Mand var paa Dækket, for de vidste,
at der vilde ske noget, naar Leach og Johnson blev taget om
Bord.
Det var Fireglas. Louis kom agter for at løse af ved Rattet.
Der var Fugtighed i Luften, og jeg bemærkede, at han havde
sine Oljeklæder paa.
»Hvad staar det nu paa?« spurgte jeg ham.
»En sund Byge med et Stænk af Regn lige til at væde
Kraven,« svarede han.
»Det var da ogsaa slemt, at vi skulde faa Øje paa dem!«
sagde jeg, idet »Ghost«s Bov kastedes et Par Streger fra en
stor Sø, og Baaden for et Øjeblik kom til Syne bag Klyveren.
Louis gav en Knage og svarede undvigende: »Jeg tror aldrig,
de havde naaet Land alligevell« |
»Ikke det?«
»Nej, jeg gør ikke. Kunde De mærke det?« (Et Stød havde
taget Skonnerten, saa han blev nødt til at lægge Roret hurtigt
op for at holde den af Vinden.) »Det er ikke en Sø for en
Æggeskal, og det er en Lykke for dem, at vi er her og kan
samle dem op.«
Ulf Larsen, der havde staaet midtskibs og talt med de
reddede Mænd, kom nu selv agterud. Den katteagtige
Spændstighed i hans Gang var endnu mere udpræget end sædvanlig, og
hans Øjne var klare og skinnende.
»Tre Oljesydere og en fjerde Maskinmester,« var hans
Hil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
