- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
155

(1918) [MARC] Author: Jack London - Tema: At Sea
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ULF LARSEN 155 EN OG TYVENDE KAPITEL. Den Sorg, som Ulf Larsen følte ved at være bleven ignoreret af Maud Brewster og mig i Samtalen ved Bordet, maatte give sig Luft paa en eller anden Maade, og det faldt i Thomas Mugridges Lod at blive Ofret. Han havde ingen Forbedringer indført, hverken med Hensyn til sit Arbejde eller sin Person, skønt han paastod, at han havde skiftet Skjorte i det mindste en Gang. Selv dette Klædningsstykke bekræftede ikke hans Paastand, og ikke heller var de store Fedtaflejringer paa Komfur, Gryde og Pande gode Vidnesbyrd om hans Renlighed. »Jeg har advaret dig, Kok,« sagde Ulf Larsen, »og nu skal du have din Medicin.« Mugridges Ansigt blev ligblegt under det sodede Lag, der dækkede det, og da Ulf Larsen kaldte paa et Par Mand og forlangie et Stykke Reb, flygtede den fortvivlede »Cockney« i vild Fart henad Dækket, med det grinende Mandskab efter sig. Ingen Spas kunde have været til større Fornøjelse for dem end at give ham en Tur over Rælingen; thi de Fødevarer, han havde sendt til Lukafet, havde tit været i den gyseligste Forfatning. Ogsaa de ydre Forhold begunstigede Foretagendet. »Ghost« gjorde en Fart af kun tre Mil i Timen, og Søen var rolig. Men Mugridge holdt ikke af at blive dyppet. Muligvis havde han set Folk faa en saadan Omgang før. Desuden var det væmmelig koldt, og han var en alt andet end haardfør Natur. Som sædvanlig kom Jægerne op, naar der var Udsigt til Morskab. Mugridge syntes at have en dødelig Skræk for Vandet, og han udviste en Bevægelighed og Raskhed, som ingen skulde have tiltroet ham. Da han blev trængt ind mellem Kabyssen og Ruffet, sprang han som en Kat op paa Kabyssen og nanede Dækket ved Hjælp af Mellemdækskappen. Han styrtede nu af Sted forud, med Harrison i Hælene paa sig. Men pludselig sprang Mugridge op og greb fat i Klyverbommens Toplente. Det hele var et Øjebliks Sag. Han hang i Armene og beskrev med strakte Ben en Cirkel gennem Luften. Harrison, der var i fuld Fart, blev ramt lige i Mellemgulvet, og han gav et uvilkaarligt Brøl og styrtede baglæns om paa Dækket.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Nov 12 01:48:33 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free