Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 157
Rebet haledes tot, og »Ghost«, der stadig løb videre, bragte med
et Kast Kokken op til Overfladen.
Det var et ynkværdigt Syn. Skønt han ikke kunde drukne,
og tilmed var meget sejglivet, gennemgik han alle en
druknendes frygtelige Kvaler. »Ghost« sejlede meget langsomt, og naar
Agterstævnen hævede sig paa Bølgerne, blev Stakkelen trukket
op over Overfladen og fik saaledes et lille Pusterum til at trække
Vejret i; men Stævnen sank igen, og medens Boven trægt
arbejdede sig op paa den næste Bølge, slækkede Linen, og han
sank under.
Jeg havde rent glemt Maud Brewsters Eksistens og for
derfor forskrækket sammen, da hun med lette Skridt traadte hen
paa Siden af mig. Det var første Gang, hun var paa Dækket,
siden hun var kommen om Bord. En Dødsstilhed hilste hendes
Tilsynekomst.
»Hvad er Grunden til al den Lystighed?« spurgte hun.
»Spørg Ulf Larsen!« svarede jeg fattet og roligt, skønt mit
Blod kogte ved Tanken om, at hun skulde være Vidne til en
saadan Brutalitet.
Hun vendte sig om med et spørgende Blik, da hendes Øjne
faldt paa Oofty-Oofly, som stod lige foran hende og holdt fast
i Løkken.
»Er De ved at fiske?« spurgte hun ham.
Han svarede ikke, men der kom et pludselig Glimt i hans
Øjne, der var stift rettede mod Havet bagud.
»Haj ho, Kaptain!« raabte han.
»Hiv ind! Lad det gaa lidt villigt. Alle Hænder i Gang!«
raabte Ulf Larsen, der selv, hurtigere end nogen anden, sprang
til Rebet.
Mugridge havde hørt Ooftys Varsko og skreg højt af Rædsel.
Jeg kunde se en sort Finne nærme sig med større Hurtighed,
end han blev hale ind. Det var umuligt at sige, om Hajen skulde
faa fat i ham eller vi. Det hele drejede sig om Sekunder, men
da Mugridge var lige under os, sænkedes Agterstævnen, saaledes
at Hajen fik et Forspring. Finnen forsvandt, og den hvide Mave
glimtede et eneste Nu. Næsten lige saa hurtig, men ikke ganske,
var Ulf Larsen. Han lagde al sin Styrke i et vældigt Ryk.
Kokkens Legeme skød op af Vandet, fulgt af Hajen. Han trak
Benene op under sig, og Menneskeæderen syntes ikke mere end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
