Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 JACK LONDON
Sagerne stod, var Situationen ikke langt fra et Stadium, som jeg
gruede for at tænke paa. Uvilkaarligt skød jeg Tanken til Side,
og dog meldte den sig stadig, som et Genfærd, der ikke vilde
slippe mig.
Jeg havde i sin Tid læst Sømandshistorier, hvor den enlige
Kvinde figurerede iblandt en Flok Mænd, som om det var den
selvfølgeligste Sag af Verden. Men jeg erfarede nu, at jeg aldrig
havde forstaaet den dybere Betydning af en saadan Situation,
den, som Forfatterne havde udbyttet og gennemarbejdet saa
grundigt. Og her stod jeg nu Ansigt til Ansigt med den. For at
Virkningen kunde blive saa levende som muligt, behøvedes det kun,
at Kvinden skulde være Maud Brewster, som nu fortryllede mig
ved sin Person, og hvis Digte jeg saa længe havde elsket.
Frk. Brewster var en fin, ætherisk Skabning, let og yndefuld
i alle sine Bevægelser. Jeg havde en Følelse af, at hun ikke gik
paa Jorden, i alt Fald ikke som andre dødelige Væsner. Hendes
Gang var usædvanlig let og spændstig, og hun bevægede sig med
en ubeskrivelig Ynde og nærmede sig til en, som man kunde
tænke sig en Due eller en anden Fugl med lydløse Vingeslag.
Hun var som et Stykke fint Porcellæn, og jeg havde
bestandig Indtryk af en vis Skrøbelighed. Ligesom dengang jeg tog
hendes Arm for at hjælpe hende nedenunder, var jeg til enhver
Tid forberedt paa at se hende gaa i Stykker, saafremt der blev
taget haardt paa hende. Jeg har aldrig set Legeme og Aand i
saa fuldkommen Harmoni. Kritikerne har beskrevet hendes
Vers som ophøjede og aandelige — og i denne Beskrivelse laa
ogsaa Beskrivelsen af hendes Legeme. Det syntes at være en
Del af hendes Sjæl, at springe fra samme rene Kildevæld og at
kæde den til Livet med de fineste Lænker. Ja, hun betraadte
i Sandhed Jorden med lette Skridt, og der var kun lidt af det
grove Ler i hendes Person.
Hun dannede en slanende Modsætning til Ulf Larsen. Den
ene var intet af det, den anden var, og alt, hvad den anden
ikke var. Jeg saa dem følges ad paa Dækket en Morgen, og
jeg lignede dem ved Yderpunkterne af den menneskelige
Udviklingsstige — den ene Barbariets Højdepunkt, den anden
Civilisationens mest fuldendte Produkt. For ganske vist var Ulf
Larsen intelligent, endog i usædvanlig høj Grad; men hans
Intelligens tog ene og alene Sigte paa hans egne barbariske
In
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
