Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S
ULF LARSEN 175
kunde være sikker paa, at det ikke vilde vare mange Timer, før
Djævelen i ham vilde løfte Hovedet. Jeg mindedes Charley
Furuseth og vidste, at denne Mands mørke Sind var den Bøde,
som Materialisten altid maatte betale for sin Materialisme.
FEM OG TYVENDE KAPITEL.
»De har været oppe paa Dækket, Hr. Van Weyden,« sagde
Ulf Larsen den følgende Morgen ved Frokostbordet. »Hvordan
ser det ud?«
»Det er klart Vejr,« svarede jeg og saa paa den Stribe
Sollys, der faldt ind gennem Kahytsnedgangen. »Frisk Brise fra
Vest med Udsigt til stiv Kuling, hvis man da kan tro, hvad Louis
siger.«
Han gav et tilfreds Nik. »Tegn til Taage?«
»Tætte Taagemasser i Nord og Nordvest.« ;
Han nikkede igen, tilsyneladende endnu mere tilfreds end før.
»Og »Macedonia«?«
»Den er ikke at se,« svarede jeg.
Jeg turde have givet min Salighedsed paa, at hans Humør
sank ved denne Efterreining, skønt, hvorfor han skulde blive
skuffet, det gik nu over min Forstand.
Jeg skulde imidlertid snart erfare det.
»Røg hol« Jød det fra Dækket, og hans Ansigt klarede op.
»Godt!« udbrød han, stod straks op fra Bordet og gik hen
paa »Mellemdækket«, hvor de landsforviste Jægere sad og spiste:
deres første Frokost.
Maud Brewster og jeg smagte næppe en Mundfuld Mad, men
saa i Stedet for bekymrede paa hinanden, medens vi lyttede
til Ulf Larsens Stemme, som efter et Øjebliks Forløb trængte
ind i Kahytten gennem Skottet, der skilte den fra Mellemdækket.
Han talte længe, og hans haarde Slutningsord hilstes med et
vildt Jubelraab. Skottet var for tykt til, at vi kunde høre, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
