Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 JACK LONDON
lagt bi. Men nu var der ikke længer Tale om at drive. Skøder
blev kantsatte, og Ulf Larsen gik over til at sætte »Ghost« i
fuld Fart. Vi Jøb forbi vor egen Baaderække og holdt ned paa
den første Luvartbaad af den anden Række.
»Ned med den Flyvejib, Hr. Van Weyden!« kommanderede
Ulf Larsen. »Og staa parat ved Klyveren!«
Jeg løb forud og halede Flyvejibben helt ind, og vi skød
hurtigt forbi Baaden, hundrede Fod til Læsiden. De tre Mænd i
den saa mistænksomt paa os. De havde gjort Terrænet
»usikkert«, og de kendte i alt Fald Ulf Larsen af Omtale. Jeg
bemærkede, at Jægeren, en vældig Skandinav, der sad i Boven,
holdt sin Riffel over Knæene — dens egentlige Plads var ellers
i Naglebænken. Da vi havde dem lige ud for vor Agterstævn,
viftede Ulf Larsen til dem og raabte:
»Kom om Bord og faa en Passiar!«
Disse smaa »Passiarer« mellem Besætningerne paa
Sælskonnerterne er et Udtryk for Søfolks Snakkesalighed og er
ensbetydende med en fornøjelig Afveksling i det ensformige Liv,
der leves om Bord paa disse Skonnerter.
»Ghost« drejede rundt til Vinden, og jeg var saa betids
færdig med mit Arbejde forude, at jeg kunde løbe agter og give
en Haandsrækning ved Storskødet.
»De vil maaske være saa god at blive paa Dækket, Frk.
Brewster,« sagde Ulf Larsen, idet han gik forud for at gaa sine
Gæster i Møde. »Og De med, Hr. Van Weyden.«
Baaden havde firet sine Sejl ned og løb ind paa Siden af os.
Jægeren, der havde et stort, gult Skæg, som en gammel Søkonge,
kom over Rælingen og ned paa Dækket. Men skønt han var
en stor, stærk Fyr, kunde han aabenbart ikke faa Bugt med sin
Ængstelse. Tvivl og Mistro stod tydeligt at læse i hans Ansigt.
Det var et aabent Ansigt, og det afspejlede en synlig Lettelse,
da han saa fra Ulf Larsen til mig og bemærkede, at vi kun
var to, hvorefter han saa hen paa sine egne to Mænd, som
ogsaa var kommen om Bord. Naa, han havde saamænd heller
ikke megen Grund til at være bange, for han ragede som en
Goliath op over Ulf Larsen. Han maa have maalt seks Fod og
ni Tommer i Højden, og jeg erfarede siden, at han vejede —
240 Pund. Og det var ikke Fedt. Ben og Muskler alisammen!
Hans Ængstelse vaagnede imidlerlid paany, da de stod henne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
