Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 JACK LONDON
stemt sig til at blive om Bord lidt endnu og vil ikke have den
til at ligge og slaa paa Siden.«
»Hejs Baaden ind, siger jeg.« Det kom denne Gang skarpt,
for de havde tøvet med at udføre hans Befaling.
»Hvem ved? I kan maaske komme til at sejle med mig,«
sagde han venligt, men med en truende Klang bag de venlige
Ord, idet Mændene langsomt gav sig i Lag med Arbejdet, »og
vi kan lige saa godt se at blive gode Venner med det samme.
Livligt nu! »Mord« Larsen lader jer springe ganske anderledes,
det ved I godt!«
Deres Bevægelser blev kendelig hurtigere under hans
Vejledning, og idet Baaden svang ind, blev jeg sendt forud for at
lade Klyveren gaa. Ulf Larsen var ved Rattet, og «Ghost« gik i
Retning af »Macedonia«s anden Luvartbaad.
Under Vejs var der intet for mig at gøre, og jeg rettede
min Opmærksomhed mod Baadenes Stilling. »Macedonia«s
tredje Luvartbaad var bleven angrebet af to af vore Baade, den
fjerde af vore tre andre Baade, medens den femte var kommet
sin Kammerat til Undsætning. Kampen var begyndt paa lang
Afstand, og det ene Riffelskud efter det andet lød hen til os.
Det blæste stærkt. Korte, kraftige Søer hindrede Skydningen,
og idet vi sejlede nærmere, kunde vi nu og da formelig se
Riffelkuglerne hoppe fra Bølge til Bølge.
Den Baad, vi forfulgte, havde braset firkant og løb for
Vinden for at undgaa os, men samlidig søgte den at hjælpe til med
at slaa Baadeangrebet tilbage.
Da jeg havde nok at gøre med at tage Vare paa Skøder og
Slag, havde jeg ikke megen Tid til at se, hvad der foregik; men
jeg var tilfældigvis paa Ruffet, da Ulf Larsen befalede de to
fremmede Mairoser at gaa forud til Lukafet. De gik tvært; men
de gik. Dernæst sagde han til Frk. Brewster, at hun skulde gaa
nedenunder, og han smilede, da han saa det forskrækkede
Udtryk i hendes Øjne.
»De finder intet uhyggeligt dernede,« sagde han, »bare en
Mand, som er godt bundet fast til Ringboltene, men ellers ingen
Skade har lidt. Der kan maaske komme Kugler om Bord, og
jeg vil ikke have Dem dræbt.«
Endnu medens han talte, slog en Kugle mod en
Messing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
