Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 191
Han er en Dukke. Han er i sit Begærs Vold, og af de to Slags
Begær følger han det stærkeste; det er det hele. Hans Sjæl har
ikke noget at gøre med det hele. Hvorledes kan han blive
fristet til at drikke og lade være at drikke? Hvis Begæret om at
forblive ædru sejrer, saa er det, fordi det er det stærkeste.
Fristelse spiller ingen Rolle her, medmindre —« han standsede
Jigesom for at faa fat paa den ny Tanke — »medmindre han
er fristet til at forblive ædru.«
»Ha, ha!« lo han. »Hvad mener De om det, Hr. Van
Weyden?«
»Ai De begge to er et Par rigtige Haarkløvere,« sagde jeg.
»Menneskets Sjæl er hans Begær, eller, om De vil: Summen af
hans Begær er hans Sjæl. De har begge io Uret, De, fordi De
taler om Begær som noget, der er forskelligt fra Sjælen, Frk.
Brewster fordi hun taler om Sjælen som noget, der er forskelligt
fra Begæret, I Virkeligheden er Sjæl og Begær det samme.«
»Imidlertid,« vedblev jeg, »har Frk. Brewster Ret deri, at
Fristelse er Fristelse, hvad enten Mennesket falder for den eller
ej. Vinden puster til Ilden, indtil den bryder ud i lys Lue.
Begæret er som Ilden, pustes i Vejret ved Synet af det, der
begæres, eller ved en ny og lokkende Beskrivelse eller Forestilling
om det, der begæres. Her har vi Fristelsen. Den er Vinden,
som puster til Begæret, indtil det bliver saa stærkt, at det helt
tager Magten fra os. Det er en Fristelse. Det kan være, at der
ikke pustes tilstrækkeligt til for at gøre Begæret altbeherskende;
men for saa vidt som der i det hele pustes, for saa vidt er den
Fristelse.«
Jeg var helt stolt over mig selv, da vi satte os til Bords.
Mine Ord var bleven de afgørende. I alt Fald havde de standset
Diskussionen.
Men Ulf Larsen syntes saa stærkt oplagt til at tale, som jeg
aldrig før havde set ham, Det var, som om han var ved at briste
af indestængt Energi, der maatte skaffe sig Luft paa en eller
anden Maade., Næsten i samme Nu begyndte han en Diskussion
om Kærlighed. Som sædvanlig tog han det rent materialistiske
Standpunkt, Maud det ideallstiske. Selv tog jeg ingen Del i den,
udover ganske korte Bemærkninger.
Han var storartet, og det samme var Maud, og en Tid tabte
jeg Traaden i Diskussionen for at studere hendes Ansigt, medens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
