Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
u
ULF LARSEN 195
Øjnene, gyldne og maskuline, udpræget og uimodstaaeligt bløde,
rettede mod Maud ved Døren.
Igen bemærkede jeg den usigelige Rædsel i hendes Blik, og
hun sagde, næsten hviskende: »De er Lucifer.«
Døren lukkede sig, og hun var borte. Han stod og stirrede
efter hende, tog sig saa sammen og sagde:
»Jeg vil afløse Louis ved Roret og kalde paa Dem ved
Midnat, for ai De kan komme og løse mig af. Gaa nu hellere til
Køjs og se at faa lidt Søvn.«
Han greb sin Hue og et Par Vanter og gik op ad
Kahytstrappen, medens jeg fulgte hans Henstilling om at gaa til Køjs.
Uden nogen bevidst Grund, blot som om jeg fulgte en
hemmelighedsfuld Indskydelse, klædte jeg mig ikke af, men lagde mig
fuldt paaklædt paa Køjen. En Tid laa jeg og lyttede til
Tummelen paa »Mellemdækket« og anstillede Betragtninger over den
Kærlighed, som var kommen til mig; men min Søvn paa »Ghost«
var bleven sund og naturlig. Sangene og Raabene lød svagere
og svagere; mine Øjne lukkede sig, og min Bevidsthed gemte
sig under Søvnens dødlignende Slør.
Jeg vidste ikke, hvad det var, der havde vækket mig; men
jeg stod lysvaagen udenfor Køjen; og min Sjæl dirrede ligesom
ved et højt Faresignal. Jeg rev Døren op. Kahytslampen var
nu tændt, og jeg saa Maud, min Maud, som kæmpede og sled
for at frigøre sig for Ulf Larsens Favntag. Jeg kunde se hendes
fortvivlede Anstrængelser, som hun pressede Ansigtet ind mod
hans Bryst for at slippe fri. Alt dette saa jeg i samme Nu, og
i et Spring stod jeg i Kahytten.
Jeg slog ham med Næven, lige i Ansigtet; men det var kun
som en Dværgs Næveslag. Han for op med et vildt Brøl og
skubbede til mig med Haanden. Det var kun et Skub, et Tjat
med Baghaanden; men saa vældig var hans Styrke, at jeg blev
kastet tilbage som udslynget af en Blide. Jeg slog imod Døren
til den Kahyt, der før havde været Thomas Mugridges, og
splintrede Fyldingen under mit Legemes Vægt. Jeg stavrede paa
Benene og kom med nogen Vanskelighed klar af den masede Dør,
g3
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
