Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 JACK LONDON
Medens Maud rakte Proviant ud til mig, og jeg anbragte den
i Baaden, kom der en Matros fra Lukafet ud paa Dækket. Han
stod lidt ved Luvartrælingen (vi firede ned over Lærælingen);
saa slentrede han midtskibs, hvor han igen standsede og stod
med Ansigtet mod Vinden, hele Tiden med Ryggen til os. Jeg
kunde høre mit Hjerte banke, idet jeg bøjede mig dybt ned i
Baaden. Maud havde ladet sig glide ned paa Dækket og rørie
sig ikke. Men Manden vendte sig slet ikke. Efter at have strakt
| Armene over Hovedet og gabet højt, vandrede han tilbage igen
til Lukafet og forsvandt.
Et Par Minutter var tilstrækkeligt til at lade Baaden, og
jeg firede den helt ned i Vandet. Idet jeg hjalp Maud over
Rælingen og følte, hvorledes hun hvilede i mine Arme, havde
jeg svært nok ved al lade være at raabe: »Jeg elsker Dem! Jeg
elsker Dem!« Humphrey Van Weyden var forelsket, det var
_ der ingen Tvivi om, tænkte jeg, idet hendes Fingre greb fast
| om mine, og jeg løftede hende ned i Baaden. Jeg holdt fast ved
Rælingen men den ene Haand og støttede hende med den anden,
og i Øjeblikket var jeg helt stolt af min Bedrift. Jeg havde
Kræfter, som jeg ikke havde haft et Par Maaneder forinden,
den Dag, da jeg sagde Farvel til Charley Furuseth og gik om
h Bord for at naa San Francisco med den skæbnesvangre
»Mar| tinez«.
| I samme Øjeblik som Baaden hævede sig paa en Bølge, rørle
hendes Fod ved Bundbrædderne, og jeg slap hendes Hænder.
| Jeg lod Taklerne gaa. Jeg havde aldrig før prøvet at ro; men
jeg lagde Aarerene ud og nanede efter megen Anstrængelse at
! komme klar af »Ghost«. Saa eksperimenterede jeg med
Sejlene. Jeg havde tit nok set Baadstyrere og Jægere sætte deres
Sprydsejl, men dette var mit første Forsøg. Hvad de kunde
gøre paa et Par Minutter, varede maaske tyve Minutter for mig;
men til sidst var alt i Orden, og med Styraaren i Haanden gik
jeg op for Vinden.
»Dér ligger Japan,« bemærkede jeg, »lige for os.«
»Humphrey Van Weyden, De er en modig Mand!« sagde
hun.
»Nej,« svarede jeg, »det er Dem, der er en modig Kvinde.«
Vi drejede Hovedet, ligesom efter en fælles Indskydelse, for
at se det sidste Glimt af »Ghost«. Dens lave Skrog hævede sig
P
f
—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
