- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
218

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



218 JACK LONDON

Men jeg var alt for optaget til at ænse hendes Glæde. Der
maatte passes godt paa den svage Flamme, hvis jeg skulde faa
Held til at bevare den. Spaan efter Spaan antændtes, derefter
Pindebrændet, og tilsidst blev det et helt Baal. At blive kastet
i Land paa en øde Ø var ikke med i min Beregning, da jeg
tog min Forsyning fra »Ghost«; derfor havde jeg ingen Kedel
eller Kogeredskaber. Men jeg hjalp mig med den Blikspand, jeg
havde benyttet til at øse med. Og siden, da vi havde fortæret
i Indholdet af nogle af Konservesdaaserne, brugte vi de tomme

Daaser til at koge i.

Jeg kogte Vandet, men Maud lavede Kaffen. Og hvor den
Kaffe smagte! Mit Bidrag til Festmaaltidet var ristet Daasekød
med smuldrede Beskøjter og Vand. Frokosten var helt igennem
en stor Sukces, og vi sad ved Ilden, meget længere end
foretagsomme Opdagere strengt taget burde gøre, nippede til den varme,
sorte Kaffe og drøftede Situationen.

Jeg var vis paa, at vi vilde finde en Station i én af Vigene,
for jeg vidste, at det var den Maade, hvorpaa man beskyttede
Ynglegrundene ved Beringshavet; men Maud fremsatte den
Theori — jeg formoder for at forberede mig paa en Skuffelse,
hvis Skuffelsen skulde komme —, at vi maaske havde opdaget
en ukendt Ynglegrund. Hun var i udmærket Humør og vilde
slet ikke høre Tale om, at vor Stilling virkelig skulde give
Anledning til alvorlig Bekymring.

»Hvis De har Ret,« sagde jeg, »saa maa vi forberede os paa
at overvintre her, Vore Fødemidler vil selvfølgelig ikke strække
til, men saa har vi jo Sælerne. De forlader Stedet til Efteraaret,
saa jeg maa snart begynde at skaffe et Forraad af Kød, Saa
bliver der Huse at bygge og Drivtømmer at samle. Desuden
maa vi prøve at fremstille Olje som Belysningsmiddel. I det
hele taget vil vi faa nok at bestille, hvis det viser sig, at Øen
er ubeboet. Forøvrigt ved jeg, at den ikke er det.«

Men hun havde Ret. Vi sejlede med Sidevind langs Kysten,
undersøgte Vigene med vore Kikkerter og landede nu og da,
men uden at finde Spor af Mennesker. Dog erfarede vi, at vi
ikke var de første, som havde landet paa denne Ø. Langt inde
paa Land, fra en af Vigene, opdagede vi et splintret Vrag af en
Baad, for Tollegangene var omvyundne med flettet Straa, der var
Knage til at hænge en Bøsse paa langs Styrbords Bov, og med



c

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:09:39 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free