Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 JACK LONDON
»Undskyld, Frk. Brewster!« sagde jeg, eller rettere raabte,
for at overdøve Sælerne. »Hvis De siger, at jeg skal gøre det,
vil jeg vende tilbage; men jeg vil, ærlig talt, helst blive.«
»De skal ikke sige, at det har De for at have en Kvinde
med Deml« sagde hun. Hun smilede, et henrivende, halvt
gaadefuld Smil, og jeg vidste, at der ingen Tilgivelse behøvedes.
| Jeg roede et Par Hundrede Fod langs Kysten for at
berolige mine Nerver og traadte derpaa atter i Land.
H »Vær nu forsiglig!« raabte hun efter mig.
Jeg nikkede og gik videre for at foretage et Angreb i
Flanken paa det nærmeste Harem. Alt gik godt, indtil jeg rettede
et Slag mod Hovedet af en Hun uden at ramme. Hun snøftede
og prøvede paa at undslippe. Jeg Jøb til og ramte Skulderen i
Stedet for Hovedet.
»Pas paa!« hørte jeg Maud raabe.
I min Ophidselse havde jeg ikke lagt Mærke til andre Ting.
Jeg vendie mig om og saa Haremets Herre sætte løs paa mig.
Med Sælen lige i Hælene paa mig flygtede jeg atter til Baaden;
men denne Gang stillede Maud ikke noget Forslag om at
vende om.
Tværtimod begyndte hun af sig selv: »Vilde det ikke være
bedre, om De lod Haremerne være og rettede Deres
Opmærksomhed paa ensomme, ufarlige Sæler? Det forekommer mig,
at jeg har læst noget om det — i Dr. Jordans Bog, tror jeg,
det var. Det er de unge Hanner, der ikke er gamle nok til
at holde deres eget Harem. Jeg synes, vi maa kunne finde . . .«
»Jeg synes, Deres Kampinstinkt er vaagnet,« lo jeg.
Hun blev blussende rød. »Jeg tilstaar, at jeg lige saa lidt
som De kan lide at erklære mig for overvunden; men paa den
anden Side er jeg heller ikke henrykt ved Tanken om at dræbe
saadanne pæne, forsvarsløse Skabninger.«
»Pæne!« sagde jeg i en foragtelig Tone. »Det var mig ikke
muligt at opdage noget særlig pænt ved de fraadende Bæster,
som forfulgte mig.«
»Ja, det er nu Deres Synspunkt!« lo hun. »De mangler
Perspektiv. Hvad om De ikke behøvede at komme saa nær til dem?«
»Det er netop det!« raabte jeg. »Det, jeg behøver, er en
Jlængere Knippel. Og jeg har den knækkede Aare.«
Hun bemærkede: »Jeg kommer lige i Tanker om, at
Kap
/
—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
