- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
230

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.









230 JACK LONDON

blot kunde vi holde os tørre og varme og være i Ly for
Vinden, men vi havde de blødeste og dejligste Madrasser, som
kunde fremstilles af Mos. Dette var Mauds Ide, og hun havde
samlet alt Mosset. Jeg skulde nu sove min første Nat paa
Madrassen, og jeg vidste, jeg vilde sove saa meget des sødere, fordi
hun havde lavet den.

Idet hun rejste sig for at gaa, vendte hun sig imod mig
og sagde:

»Der vil ske noget. Jeg kan føle det. Der kommer noget
her til os. Det kommer nu. Jeg ved ikke hvad, men det
kommer.« :

»Godt eller daarligt?« spurgte jeg.

Hun rystede paa Hovedet. »Jeg ved det ikke, men det er
dér, et eller andet Sted,«

Hun pegede i Retning af Sø og Vind.

»Kysten her ligger til Læsiden,« lo jeg, »og jeg foretrækker
minsandten at være her fremfor at ankomme hertil paa en Aften
som denne.«

»De er da vel ikke bange?« spurgte jeg, idet jeg traadte
hen for at aabne Døren for hende.

Hendes Øjne saa modigt ind i mine.

»Og De føler Dem vel fuldkommen vel?«

»Jeg har aldrig befundet mig bedre.«

Vi talte lidt Jængere sammen, før hun gik.

»God Nat, Maud!« sagde jeg.

»God Nat, Humphrey!«

Vi var ganske naturligt, uden nogen forudgaaende Aftale,
begyndt at kalde hinanden ved Fornavn. I det Øjeblik kunde
jeg have slynget Armcne om hende og trukket hende ind til mig.
Ude i den Verden, som vi tilhørte, vilde jeg ganske sikkert have
gjort det. Nu var der noget i selve vor mærkelige Situation, der
holdt mig tilbage. Men da jeg var alene i min Hytte, rullede
Blodet hastigere gennem mine Aarer, i en Følelse af behagelig
Tilfredsstillelse. Jeg vidste, at der var et Baand imellem os,
et stilliende Noget, som ikke havde været før.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free