Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 237
»Hvordan gaar det med Deres Hovedpine?« spurgte jeg.
»Den plager mig fremdeles,« var hans Svar. »Jeg tror, der
kommer et Anfald nu.«
Han lod sig glide ned, indtil han laa paa Dækket. Saa
rullede han om paa Siden. Hovedet hvilede han paa Underarmen,
medens han med Overarmen skyggede for Solen. Jeg stod og
betragtede ham, opfyldt af Forundring.
»Nu er det Deres Tur, Hump,« sagde han.
»Jeg forstaar Dem ikke,« løj jeg, for jeg forstod ham meget
godt.
»Åa, ingen Ting,« tilføjede han søvnigt. »Det var kun, at
De nu har mig, hvor De ønsker mig.«
»Nej, jeg har ikke,« svarede jeg, »for jeg ønsker, at De var
adskillige Tusind Mil borte herfra.«
Han ]o, saa det klukkede, men derefter sagde han ikke mere.
Han rørte sig ikke, idet jeg passerede forbi ham og gik ned i
Kahytten. Jeg løftede Falddøren, men stirrede nogle Øjeblikke
tvivlraadig ned i Mørket. Jeg betænkte mig paa at gaa ned.
Hvad om del hele var en Fælde? Det vilde dog være alt for
ynkeligt at blive fanget som en Rotte i en Fælde. Jeg krøb
sagte op ad Trappen for at se efter ham, Han laa, som jeg
havde forladt ham. Jeg gik atter ned. Men før jeg lod mig
glide ned i Lazarettet, traf jeg den Forsigtighedsregel at slaa
Lemmen ned i Forvejen. Der vilde saa i alt Fald ikke være
noget Laag paa Fælden. Men det var unødvendigt. Jeg kom
op igen med et Oplag af forskellig Slags Syltetøj, Beskøjter,
Daasekød og saa videre — alt det jeg kunde bære — og lagde
Lemmen over igen.
Et Blik paa Ulf Larsen overbeviste mig om, at han ikke
havde rørt sig af Stedet. En lys Idé slog ned i min Hjerne. Jeg
stjal mig ind i hans Kahyt og satte mig i Besiddelse af hans
Revolvere. Andre Vaaben var der ikke. For at sikre mig gik jeg
endnu engang ned over Mellemdæk og Lukaf, og i Kabyssen
tog jeg alle Knivene. Jeg aandede nu friere. Han havde ingen
Vaaben, med hvilke han kunde angribe mig paa Afstand,
medens jeg, der var bevæbnet, altid vilde være i Stand til at komme
ham i Forkøbet, hvis han skulde forsøge at gribe mig med sine
frygtelige Gorillaarme.
Efter at have fyldt en Kaffekande og en Stegepande med en
)
)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
