Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 243
de udstrakte Arme faldt paa den anden Side. I samme
Øjeblik havde han trukket Benene op under sig og var kommet
klar af Hullet, men trillede over mod Marmeladen, Undertøjet
og Faldlemmen.
Der var et Udtryk i hans Ansigt, som om han pludselig havde
gjort en Opdagelse. Men førend jeg kunde gætte, hvad det var,
han havde opdaget, havde han anbragt Lemmen paa Plads, saa
at Lazarettet var lukket. Saa forstod jeg det: Han troede, han
havde mig nedenunder,
Han var blind, blind som en Flaggermus.
Jeg fulgte ham nøje med Øjnene. Han traadte hurtigt hen
til sin Kahyt. Jeg saa ham tage en Tomme ved Siden af
Haandtaget, famle efter det og finde det. Det var en gunstig
Lejlighed for mig. Jeg løb paa Taaspidserne hen over Gulvet og for
op af Trappen. Han kom tilbage og trak en tung Skibskiste
med sig, som han anbragte ovenpaa Faldlemmen. Men ikke
nok dermed — han hentede en Kiste til og anbragte den oven
paa den første. Saa tog han Marmeladen og Undertøjet og
lagde det hele paa Bordet. Da han derefter gik op ad Trappen,
trak jeg mig tilbage, listede mig stille hen til Hytten og kravlede
op oven paa den.
Han skød Glidedøren lidt til Side og støttede Armen imod
den, medens han iøvrigt blev staaende i Trappeopgangen. Han
stod, som om han saa fremad langs henad Skonnerten. Jeg
var kun fem Fod borte fra ham og stod lige, hvor Synslinjen
vilde have været for en seende Mand. Det var helt uhyggeligt.
Jeg følte mig som en Aand paa Grund af min Usynlighed.
Jeg vinkede med Haanden, naturligvis uden Virkning. Men da
den flakkende Skygge faldt over hans Ansigt, saa jeg i samme
Nu, at han mærkede noget. Hans Ansigt blev opmærksomt og
anspændt, idet han prøvede paa at klare sig Indirykket. Han
vidste, at han havde været i Berøring med noget udefra; men
hvad det var, kunde han ikke opdage. Jeg holdt op med at
vifte, saaledes at Skyggen ogsaa stod stille. Han bevægede
Hovedet langsomt frem og tilbage og drejede Hovedet fra den ene
Side til den anden, snart i Solskinnet, snart i Skyggen, idet han
saa at sige anstillede Undersøgelser ved Hjælp af sine Følelser.
Ogsaa mine Tanker arbejdede hastigt, for jeg prøvede at
ræsonnere mig til, hvorledes han kunde mærke noget saa
16%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
