Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 JACK LONDON
»Siden naar er De begyndt at blive Filantrop?« spurgte jeg.
»De maa tilstaa, at De ved at advare mig for mit eget Bedste
gør Dem skyldig i en stor Inkonsekvens.«
Han lod, som om han ikke hørte Sarkasmen i mine Ord,
: og sagde: »Sæt nu, jeg lukker Lugen over Dem? Her kan De
ikke narre mig, som De gjorde i Lazarettet.«
»Ulf Larsen!« sagde jeg strengt og tiltalte ham for første
Gang med det Navn, han var mest kendt under. »Jeg er ude
af Stand til at skyde en hjælpeløs Mand, som ikke kan sætte
sig til Modværge. Det har De bevist til min Tilfredshed saa vel
som til Deres egen. Men nu advarer jeg Dem, og det ikke saa
meget for Deres egen Skyld som for min: jeg skyder Dem ned
i det Øjeblik, De forsøger paa en eneste fjendlig Handling. Jeg
kan skyde Dem fra det Sied, hvor jeg staar, og hvis De har
Lyst, saa tag bare fat og prøve paa at lukke Lugen.«
»Ikke desmindre forbyder jeg Dem det, forbyder Dem
udtrykkeligt at rode ved mit Skib.«
»Men Mand dogl!« sagde jeg i en bebrejdende Tone. »De
fremsætter den Kendsgerning, at det er Deres Skib, som om
det var en moralsk Ret. De har aldrig taget Hensyn til moralsk
Ret i Deres Handlemaade overfor andre. De kan da ikke for
Alvor Tro, at jeg vil tage et saadant Hensyn i min
Handlemaade overfor Dem.«
Jeg var traadt hen under den aabne Luge, saaledes at jeg
kunde se ham. Det udtryksløse Ansigt med de stirrende Øjne
var ikke noget behageligt Syn.
»Og ingen saa ringe, ikke engang Hump, til at vise ham
Ærbødighed,« sagde han spodsk. .
Det spottende Jaa udelukkende i hans Stemme. Hans
Ansigt forblev udtryksløst.
»God Dag, Frk. Brewsterl« sagde han pludselig efter en
Pavse.
Jeg for sammen. Hun havde ikke givet en Lyd fra sig,
havde ikke engang bevæget sig. Havde han endnu lidt af sit
Syn? Eller havde han faaet sit Syn igen.
»God Dag, Kapiain Larsen!« svarede hun. »Maa jeg spørge,
hvordan De vidste, at jeg var her?«
»Jeg hørte Dem trække Vejret, naturligvis. Jeg maa ellers
sige, at Hump udvikler sig. Synes De ikke?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
