Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
„Iror du da ikke, det vil skade min Fordøjelse,
hvis — ?4
„Ne—ej.“
En hastig Rødme fo’r op i Bills Ansigt. Han
var ved at blive vred.
„Saa er det min Sandten ogsaa storartet, og jeg
længes efter at faa at vide, hvad dette her skal
betyde !+
„Langben er borte,“ svarede Henrik roligt.
Uden at forhaste sig og med en Mine som en,
der finder sig i sin Skæbne, drejede Bill sig om og
talte Hundene.
„Hvordan mon det dog er gaaet til?“ spurgte
han helt aandsfraværende.
Henrik svarede med et Skuldertræk. „Jeg aner
det skam ikke. Med mindre Enøre har gnavet den
løs. Den kan i hvert Fald ikke selv have gjort det.
Saa meget er vist.“
„Det dumme Fæ,“ Bill talte meget alvorligt og
langsomt med ikke mindste Antydning af den Vrede,
der arbejdede inden i ham. „Daden nu ikke kunde
gnave sig selv løs, skulde den netop gnave
Langben løs.“
„Langbens Sorger er det i hvert Fald Slut med
nu. Jeg antager, at den allerede er godt fordøjet og
galloperer af Sted over Landskabet i Maven paa i
det mindste en Snes Ulve.“ Det var Henriks
Mindeord over den sidste af de forsvundne Hunde.
„Faa dig nu en Kop Kaffe, Bill!“
Men Bill rystede paa Hovedet.
„Naa, lad nu bare være,“ Henrik løftede
Kanden og nødede ham.
Bill tog sin Kop bort. „Jeg vil være pisket,
om jeg vil; jeg sagde, at jeg ikke vilde, hvis en
eneste Hund manglede i Dag, og jeg vil ikke.“
„Det er ellers en god Kaffe i Dag,“ Henrik
gjorde Forsøg paa at friste ham.
Men Bill var ubøjelig og spiste sin Frokost
uden Kaffe. Han skyllede den ned med Eder, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
