- Project Runeberg -  Ulvehunden /
26

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.














26

Ulven var slet ikke kamelfarvet. Dens Pels
havde den rigtige Ulvekulør. Den mest fremtrædende
Farve var graat, det var tydeligt nok, men der
fandtes dog ogsaa Glimt og Antydninger af et svagt
rødt, som var forvirrende og slet ikke lod sig
beskrive.

„Den ligner af alt i Verden mest en stor
Slædehund,“ sagde Bill. „Det skulde ikke forbavse mig,
om den nu gav sig til at vifte med Halen.“

„Halløj, din Skrælling!“ raabte han. „Kom hit,
du, hvad er du for én?“

Bill truede ad den med Knytnæven og raabte
højt. Men Dyret viste ikke Tegn paa Frygt. Den
eneste Forandring, de kunde se, var, at den blev
mere aarvaagen. Den betragtede dem stadig med
den samme ubarmhjertige og sultne Lystenhed. De
var Kød, og den var sulten. Den vilde helst have
travet hen og ædt dem, bare den havde turdet.

„Hør engang,“ sagde Bill, idet han uden at vide
af det talte sagtere, paa Grund af det, han ønskede
at sige til sin Kammerat. „Vi har kun tre Patroner.
Men det er et sikkert Skud. Det er umuligt at
skyde forbi paa det Maal. Den er stukken af med
tre af vore Hunde; vi bør se at sætte en Stopper
derfor. Hvad synes du?

Henrik nikkede. Bil trak varsomt Bøssen frem
under Ladningen af Slæden. Den var allerede paa
Vej til hans Skulder, men den naaede aldrig saa
langt. For i samme Øjeblik sprang Hunulven til
Side fra Sporet og ind i den tætte Gruppe
Fyrretræer og forsvandt.

De to Mænd saa paa hinanden. Henrik gav et
langt, megetsigende Fløjt.

„Det burde jeg have vidst,“ bebrejdede Bill sig
selv højt, da han lagde Bøssen tilbage paa sin Plads.
„En Ulv, der ved saa meget, at den kan indfinde
sig sammen med Hundene ved Fodringstid, ved
ogsaa, hvad Skydejern bruges til. Jeg vil sige dig det
nu rent ud, Henrik, Dyret dér er Skyld i al vor












<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:10:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free