Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
vaagnede han og saa foran sig, ikke fulde tolv Fod
borte, en stor, graa Ulv, en af de største i Flokken.
Endnu mens han saa paa den, strakte den sin Krop
som en doven Hund, gabte ham lige ind i Ansigtet og
gloede paa ham med en Vished i sine Miner, som om
“’den allerede havde ham, og han kun varet lidt
forsinket Maaltid, der nu snart skulde ædes.
Den samme Vished lagde han Mærke til hos
alle de øvrige Ulve. Han kunde tælle en hel Snes,
der stirrede sultent paa ham eller sov roligti Sneen.
De mindede ham om Børn, der var samlede
omkring et dækket Bord og kun ventede paa Tilladelsen
til at begynde. Han selv var Maden, der skulde
ædes. „Hvor og naar mon det Maaltid skal
begynde?“ tænkte han.
Mens han stablede Træ paa Ilden, kom han til
at lægge Mærke til sit Legeme paa en Maade, som
det endnu aldrig før var hændt ham. Han gav sig
til at betragte Musklernes Bevægelser, og han fik
en pludselig Interesse for Fingrenes kunstfærdige
Smidighed. Ved Lyset fra Ilden krummede og
krogede han dem langsomt, først en, saa alle paa een
Gang, idet han samtidig spredte dem vidt ud eller
gjorde gramsende Bevægelser. Han gav sig til
grundigt at undersøge Neglenes Form, stødte
Fingerspidserne mod hverandre, først skarpt, saa helt sagte,
og udmaalte, hvor længe Nervepirringen derved varede.
Han blev pludselig helt øm for sit Legeme, hvor
alt var saa harmonisk og snildt indrettet. Saa
strejfede hans Blik Ulvene, der laa og ventede rundt
omkring ham, og det slog ham med det samme, at
dette hans herlige Legeme, hans livsvarme Kød og
Blod kun betød et tilsvarende Maaltid, hidsigt
attraaet af en Flok glubske Rovdyr, der ønskede at
flænge og sønderrive ham med deres frygtelige
Hugtænder, bare for at han kunde tjene dem til
Livets Underhold, som Elsdyret og Kaninen saa tit
havde gjort det for ham selv.
Han vaagnede brat af en Slummer, som næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
